ByensDyreliv

henad S t. Hans; oppe fra Hustagene klinger dens tindrende, dejlige

Tone r, og dens skønne Silhouet tegner sig mod Him lens Blaa. Langt ind

i Jun i og endnu senere lader Solsorten sin Sang høre; men den har ellers

travlt med at sørge for Artens Bestaaen. Som Regel faar den to Ku ld

Unger fra Haanden i Løbet af Sommeren; tre Ku ld hører ikke til de store

Sjældenheder, og i kun et enkelt Tilfælde er der iagttaget en Solsort, som i

Løbet af Sommeren naaede at faa udruget fire Kuld.

M en hvor bliver alle de mange nye Solsorter af?

Regner man med, at de eventuelle 22,000 Solsortepar hver faar to Gange

fem Unger om Aaret, saa vilde T allet paa Byens Solsorter snart blive

astronomisk, hvis — — ! Hvis ikke Storbyens Mængder af vilde K atte

greb regulerende ind. Allerede fra Begyndelsen af Maj kan man finde

Solsorteunger, som enten er faldet ud af Reden eller har end t deres første

famlende Flyveforsøg paa Jorden. E r de imidlertid ikke inden Aften naaet

op paa en G ren , er det næsten bombesikkert, at de, inden N a tten er omme,

ender som et Bidrag til forsultne vilde Kattes Bespisning. D et er trist for

Haveejeren, katastrofalt for Ungen selv, men eugenisk værdifuldt for Arten.

Fo r øvrigt vilde det ogsaa være rart at faa skaffet de vilde K atte en Eksi

stensberettigelse — de nederdrægtige Katte, der holder os vaagne om

N atten med deres elskovssyge Jamren, og som tømmer Hækkenes Smaa-

fuglereder for det vimrende Indhold. Elskelige gamle Damer lægger skært

Kød, raa Lever, røget Sild og andre Lækkerbidder ud til Kattene; men

derfor æder Kattene ikke færre Fugleunger. Tvæ rtimod! K attene faar

Raad til flere Killinger og tager derfor endnu flere Fugleunger. Kan man

bebrejde Kattene det?