ByensDyreliv

sort — en To tal-A lb ino — til i Ø rstedsparken. De hvidfjerede Eksemplarer

er mest udb red t bland t Bysolsorterne, hvad der maaske kan have sin Aar-

sag i Byfuglenes ændrede Ernæringsforhold.

Solsorten er med sine perleklare Flø jtetoner Byens bedste Sanger -

de statsansatte iberegnet — ; men den har et Par næsten jævnbyrdige

Konku rren ter i Droslen og Stæren. Der er sikkert mange, som vil sætte

den poesiforgyldte Nattergal langt over de andre Sangere; men dels hører

Nattergalen ikke rigtig med til Byens Dyreliv, selv om den nok hver

Sommer praler med sin flotte D jukken og Klukken fra Fæ stnmgsterrænet

og længere md ad Byen til. Og dels har man jo Lov til at have sine p ri

vate Favoritter.

Sangdroslen er fløjet i Solsortens Fodspor: den er ogsaa blevet mere

og mere almindelig i Byen. Om Forsommeren jubler den sine høje,

klare T one r om Kap med Solsorten fra T ræ top og Hustag; men der er

ikke nær saa mange Drosler, som Solsorter, og de er ikke blevet S tand

fugle

endnu! Sangdroslen er ogsaa noget mere sky; men af og til

kan man finde dens Rede paa meget befærdede Steder.

I April—Maj 1939 havde jeg Lejlighed til at gøre nogle Iagttagelser

over et Drosselpar, som byggede og rugede i min Cyklegaard, knap t fire

M eter fra nærmeste Vindue.

T id lig den 9. April nedlagde D roslerne G rundp inden til deres Rede

mellem nogle M irabelgrene, som ragede ind gennem Raftehegnet, og i

Løbet af Morgenen havde de faaet anbragt hen ved hund rede Pinde,

Kviste, T rev ler og Sejlgarnstumper.