ByensDyreliv

hans Kartoffelkule, og da han saa fik at vide, at der var fundet et Oplag

af hans Kartofler hos Naboen, blev han rasende. Naboen kunde heldigvis

bevise sin Uskyld, og man fand t ud af, at Tyven var en Vandrotte,

som var ved at lave Vinterforraad.

Mu ldvarpen er meget graadig, og viger hverken af Vejen for Mus,

F røer eller Snoge. Den æder ogsaa mange Insekter og Larver, men mest

af alt gaar det ud over Regnormene; og det er væsentligt fordi den gør

det af med saa mange af disse N y ttedy r, at den ikke — som P ind

svinet og Flagermusen — er totalfredet.

Det er en almindelig udb red t Opfattelse, at M u ldvarpen dør, naar

den kommer op over Jo rden ; og det er for saa vidt ogsaa rigtigt, som at

Mu ldvarpen kravler op paa Jorden, naar den er ved at blive kvalt nede

i sine Gange. Man har indtil for nylig anset det for umuligt at holde

M uldvarpe i Fangenskab. De døde allerede 2—3 Dage efter, at de var

pu tte t ned i en Kasse Jo rd . Man gættede paa, at det var af Mangel paa

Bevægelsesfrihed; men det er simpelthen af Iltmangel. E rsta tte r man

Trækassen med et fintmasket T raadnet, trives Mu ldvarpen i bedste Vel-

gaaende, blot den faar rigeligt med Regnorme; og helst skal den have

frisk Jo rd hver tredie Dag.

Pindsvinet og Mu ldvarpen hører til den Pattedy ro rden som hedder

Insektædere, og derhen regnes yderligere Spidsmusene.

Baade den almindelige Spidsmus og Vandspidsmusen er fundet inden

for Byens Grænser. De er hurtige og sky D y r, og man skal have Ø jnene

med sig for blot at faa et G lim t af dem, naar de piler afsted over Jorden