ByensDyreliv

ud, saa Ræven kan faa fat i Snuden paa det og æde det, hører ogsaa

til b land t Dyrefablerne.

Endelig er der Spørgsmaalet om Pindsvinenes Parring, som selv i

Zoologien er hyllet i Mystikkens Taage. Mange har oplevet Hannernes

pudsige Bejlen, og set dem futte gryntende rund t om den knibske Hun .

Men de indledende Ceremonier kan vare i timevis, i alt Fald saa længe,

at det enten er blevet mørk Nat i Mellemtiden, eller ogsaa er Iagttageren

blevet træ t af at vente paa Afslutningen.

Resultatet er, at man har nøjedes med at tænke sig til Resten, og ment

at de piggede D y r adskilte sig fra Flertallet af Pattedy r og i saa H en

seende stod Mennesket nærmere.

K un en eneste Gang er det lykkedes at iagttage en Pindsvineparnng

i det fri, — i hvert Fald eksisterer der kun een Beskrivelse af Fænomenet.

Begivenheden indtraf i Holte den 18. Maj 1923 ved 20-Tiden, da det

lykkedes Axel Koefoed at fastslaa, at Pindsvinet lader haant om al men

neskelig Opfattelse og om de stride Pigge.

Pindsvinets Slægtning Muldvarpen er derimod ikke saa velkom

men. Den lever ikke mde midt i Byens Haver og Parker; men i Brøns

høj, Bispebjerg og Vanløse er der saa mange, at de tit kan genere Have

ejerne med deres Muldskud. Muldvarpen er forøvrigt ikke ene om at

lave Muldskud. Vandrotten kan ogsaa gøre det; men dens Skud er ikke

saa store og plejer at være mere langstrakte. Forresten var Vandrotten

engang Skyld i, at to københavnske Kolonihaveejere var ved at ende deres

Venskab for Retten. Den ene havde opdaget, at der var gaaet Svind i