61 / 121
det i sig igen. Jeg gav det lidt mere Kærnemælk, som det gik paa samme
Maade med. Saa fik det en Portion Sødmælk ovenpaa, og den beholdt
det i sig. M en der var ellers ikke noget i Vejen med Pindsvinet, for den
næste Dag satte det Rekord ved at æde 79 Regnorme i T ræk .
Pindsvinet blev hurtig t saa tam t, at jeg kunde tage de t op i Haanden,
uden at det rullede sig sammen; og naar jeg strøg det langsomt hen over
Ryggen, lagde det Piggene ned, saa de allesammen pegede bagud, — alle
16 000. D et holdt ogsaa meget af at blive loppet, men der var som sagt
ikke nogen større Fangst.
En Efterm iddag lagde jeg en Snog ind i Buret. Pindsvinet lugtede
straks, at der var noget paa Fæ rde og snappede flere Gange efter Snogen,
uden rigtig at faa fat. Endelig — efter en halv Snes Forsøg — fik det
T ag i Næ rheden af Haleroden og bed til, saa det knasede; derpaa slap
det T age t og fik fat lidt højere oppe. Paa den Maade knuste det et langt
Stykke af Rygraden, og gav sig derpaa til at æde Snogen. D et begynd te
med Halen og aad sig langsomt fremefter, til det efter et Kvarters F o r
løb naaede til Hovedet, som de t aad med. Men saa var Pindsvinet ogsaa
saa forædt, at det ikke orkede mere den Dag.
Da vi naaede første November, mente jeg det var paa T ide, at P ind
svinet kom i Dvale; men først skulde det vaskes grundigt. Jeg fyldte
Badekarret med lunkent Vand — det var altsaa den Gang! — og satte
Pindsvinet ned i de t. D et laa ret lavt i Vandet med T ryn en i Vejret, og
svømmede sikkert og roligt afsted i en Slags Hundesvømning. Derpaa
tog jeg det op, lagde det til T ø rre paa Varmeapparatet og derfra ned i
Buret, som jeg dækkede med et tyk t Lag T ræu ld . Jeg lagde endnu mere