63 / 121
magre af. M en da jeg om Foraar et skulde til at vække de t af Vm ter-
dvalen og sætte det ned i S tuen igen, var det der ikke. Burets Laage stod
aaben, og væk var Pindsvinet. Men hvor var det henne? Uagtet jeg ledte
i timevis overalt, var og blev det væk. Pulterkammeret var aflaaset; men
om det havde staaet aabent, skulde man dog ikke tro, der var nogen, der
brød sig om at stjæle et Pindsvin. For mig bevidst er Z igøjnerne de eneste,
der spiser stegte Pindsvin. D et vil sige, jeg har hørt, at der var en gammel
M and paa Fyn , som ligefrem havde Pindsvinesti, hvor han lod P ind
svinene æde sig fede om Efteraaret. Og han var Kender, den gamle.
Han sagde, at æ Pi-so smagte godt, men at æ Pi-onne var der ikke meget
Stads ved.
E r der G rund til at skærme Flagermusene, saa er der dobbelt G rund
til at værne om de kære Pindsvin. Og hvorfor?
Først og fremmest fordi Pindsvinet er ny ttig t, og det er et af de faa
vilde Pattedyr, som man kan faa Lejlighed til at iagttage, uden at det
straks piler afsted og forsvinder. D et er morsom t at se det snøfte afsted
i Haver og Parker, og det er en Oplevelse at se de t komme frem Aften
efter Aften for at drikke den lille Skaal Mælk, der er stillet ud til det.
For ikke at tale om, naar Pindsoen en skønne Aften møder op med alle
Pindgrisene i en lang Hale efter sig.
Pindsvinet er N a tdy r. Men hvornaar og hvorlænge er det fremme?
Ja, det er der lavet Forsøg over. Man har anbragt Pindsvin i Bure, der
registrerede Dyrenes Bevægelser ved Hjælp af en saakaldt Aktograf.
D er er naturligvis en Del Variationer fra D y r til Dyr, og fra Dag til Dag.
Men Forsøgene har vist, at Pindsvinene som Regel er i Aktivitet tre