89 / 121
87 Hættemaager, et dengang imponerende Tal. Siden er Maagerne
blevet ved at tage til, og en effektiv københavnsk Maagetælling har længe
været en Umulighed. Man maa nøjes med at konstatere, at der er i ti
tusindvis af dem, hvis man da ikke skal sætte endnu et Nul bagved og
regne med Hundredtusinder. Og det skal saamænd nok komme til at
passe, for Professor Spårck skønner, at der alt i alt yngler henved et
Par Millioner Hættemaager og Stormmaager her i Landet. Et godt Tegn
paa, at Maagerne har fundet sig til rette i Byen er det, at man i de
senere Aar af og til har kunnet se dem gaa paa Gaderne og rundt i Haverne
for at søge Føde.
Men det er ikke alene Tallet paa Maagerne, der har forandret sig i
Aarenes Løb. Fra at have været en Trækfugl, som kun blev hos os fra
Begyndelsen af Marts til Slutningen af August, er Hættemaagen blevet
en Standfugl, der overvintrer i Byerne, et Fænomen der i øvrigt ogsaa
er blevet iagttaget i Hamburg, London og andre store Havnebyer.
I det tidlige Foraar begynder det at tynde ud i Antallet af Hætte
maager; saa er de paa Vej til deres Ynglekolonier for at faa begyndt Rede
bygningen i god Tid. En Maanedstid senere begynder de paa Æglæg
ningen; Hannen og Hunnen er lige gode om Rugningen, med Skift hver
tredie Time. Efter tre Ugers Forløb er Æggene klækkede, og endnu fire
Uger senere er Ungerne fjerklædte og flyvefærdige. Men først Sommeren
efter fælder de deres graabrune Ungedragt.
Naar Ungerne er vel fra Haanden og kan klare sig paa egne Vinger,
begynder Maagernes Dagligliv igen.
Kort efter Solopgang flyver de fra Saltholm og Øresund ind over Byen