95 / 121
mindske Landingsfarten med, et Arrangement, der ogsaa findes hos
Fuglene, men som først er blevet erkendt hos disse, efter at Flyveteknik
kerne havde gjort deres Opfindelse. Denne Indretning er en lille Hjælpe-
vinge, som sidder ovenover Forkanten af Vingen. Baade hos Flyvemaski
nen og hos Fuglen ligger Hjælpevingen ved stærk Fart trykket ned mod
den egentlige Vinge og er næsten ikke til at se; men ved stor Anlægs
vinkel udløses og aabnes den af Vindkraften. Hos Fuglene bestaar denne
Hjælpevinge af de faa Fjer, der sidder paa Tommelfingeren, omtrent midt
paa Vingens Forside.
Et andet ejendommeligt Flyveforhold er Glideflugten, som Maagerne
er Mestre i, med Rekorder paa langt over en Kilometer.
Den franske Professor Idrac har regnet ud, at de bedste Flyvere blandt
Fuglene har en Ghdeflugtsvinkel paa 1 : 1 7 , hvilket med andre Ord vil
sige, at de i 1 Kilometers Højde kan glide 17 Kilometer frem uden et
eneste Vingeslag. Paa dette Punkt har Menneskene dog overtruffet Fug
lene; der findes Svæveflyvemaskiner med en Glideflugtsvinkel paa helt
op til 1 :2 2 . Ved en Fart paa henved 40 Kilometer i Timen vil en
Svæveflyvemaskine kun synke 50 Centimeter i Sekundet, mens de bedste
Flyvere blandt Fuglene synker mellem 60 og 70 Centimeter, et Tal,
der sikkert ogsaa vil komme til at passe for Maagernes Vedkommende.
Som man ser, er det Gang paa Gang lykkedes Flyveteknikerne at forklare
Hensigtsmæssigheden i Fuglenes forskellige F lyve- og Bygningsforhold,
efter omhyggeligt at have konstrueret sig frem til noget tilsvarende. Den
modsatte Fremgangsmaade: at slutte fra Fuglene og til Flyvemaskinerne,
synes baade naturligere og hensigtsmæssigere. Men Muligheden vil