99 / 121
Sæler, Rotter, Egern, Skarver, Spurve og Oldenborrer. Rottepræmieringen
foregik paa den Maade, at Rottefængerne stillede med Halerne af de dræbte
Rotter og fik udbetalt Præmien, der først var ansat til 8 Øre pr. Rotte
og senere forhøjedes til 10 Øre. I Perioden 1907—22 blev der i København
udbetalt 345,000 Kroner i Præmier, en Sum, der er mindre end det
Beløb, der i samme Periode medgik til Iværksættelse af systematiske
Udlægningsforanstaltninger.
Der er ogsaa Rotternes naturlige Fjender: de vilde Rovdyr og Rov
fuglene, Hundene og Kattene. A f Fælder er der Klapfælder, som tager
een Rotte ad Gangen, og Rusefælder, der kan rumme op til 30 Rotter paa
en Gang.
Saa er der Giftpræparater: Stryknin, Rottekrudt og flere andre, samt
Bora-Røggas og lignende giftige Luftarter, der kvæler Rotterne i deres
Gange og Huler.
Man bruger ogsaa Ratin, der er lavet af Bakteriekulturer. Det bliver
hældt paa Franskbrødsterninger, som saa bliver pakket ind og lagt ud
til Rotterne. Efterhaanden som Bakterierne formerer sig inden i Rotten,
bliver den sløv, æder ikke mere og dør i Løbet af kort Tid.
Endelig kan man gøre som Rotternes Fjende Nr. 1, den arbejdsløse
Slagtersvend, Wagner Mikkelsen. Han købte en Gaskanon og begyndte
for sig selv.
En Aften i Rottesæsonen stillede han ude hos mig og foreslog en Serie
Lossepladsekskursioner.
»Det er bedst at tage Elastik om Buksebenene, for ellers risikerer man
bare, at Rotterne render den V e j! Men skulde det ske, saa bare et raskt