144 / 274
paa en Stortromme; nu er det
en elektrisk Maskine, der be
sørger Arbejdet, og man har
to Maskiner, en for rullende,
fjern Torden og en for hurtige
Tordenskrald »nærved«. Blæst-
Lyden fremkaldtes i gamle
Dage ved, at en Valse drejedes
mod et Stykke Stof, der var
udspændt stramt om den. Nu
anvendes hertil en Maskine,
bestaaende af en Valse, paa
hvilken talrige Spanskrørs
stokke er anbragt som Eger,
men uden Fælg. Naar denne
Valse drejes hurtigere eller
langsommere, hviner Stokkene
gennem Luften, ganske som rigtig Blæst. Lyden af Regn frem
kommer ved at Ærter drejes rundt i en hul Valse eller trilles i
et Sold, Vognrummel ved at en Lung »Vognrulle« trækkes hen
over Gulvet. Skal en Landsbykirkes idylliske Klokketoner høres
i en stemningsfuld Solnedgangs-Dekoration, saa tyer Scenemeste
ren til en eller flere af de veritable Kirkeklokker, han har hæn
gende højt oppe under Snoreloftet. Og endelig kan han ved Hjælp
af et særligt Højttaleranlæg frembringe talrige andre Lydvirk
ninger, fortrinsvis naturligvis musikalske, af Vagtparaden, der
drager forbi, Dansemusik, der lyder ud fra en Restauration, o. s. v.
Al Slags Vejr kan forekomme paa Scenen, og ogsaa det har
Maskineriet Midler til at klare. Mosekonens Bryg og Elvertaager
sørger Varmemesteren for med lange Dampslanger, der lægges
ind under Scenegulvet. Efteraarets faldende Blade drysses ned
højt oppe fra Snoreloftet, og samme Sted fra kommer Vinterens
Snefnug, der er større eller mindre Konfetti; Tøsne frembringes
ved Hjælp af hakket Cellofan i stærk Belysning. Skal man gen
nem et Vindue kunne se det øsregne, saa anbringes udenfor og
ovenover dette Vindue en veritabel Bruse, fra hvilken Vandet
ustandselig drypper, og nedenunder Vinduet er saa udspændt
Et af Maskingallerierne.
141