149 / 274
Omtanke og Præcision. I god Tid staar Dekorationen til 1. Akt
færdigopstillet, og i god Tid indfinder sig ogsaa Regissøren, der
skal overvaage Forestillingens kunstneriske Forløb og sørge for,
at de medvirkende er til Stede og parate til at træde ind paa Sce
nen i rette Øjeblik.
Naar Forestillingen skal begynde, melder han »Klar Scene« ved
at klappe i Hænderne, Undermesteren slaar de klassiske to Slag
paa Gongongen — eller rettere Jernstangen, som nu har været an
vendt i en Aarrække — og Suffløren eller Signalisten giver, efter
Ouverturen, hvis det er en Opera eller Ballet, Tæppesignalet. Med
en mærkelig susende Lyd forsvinder saa det vældige Akropolis-
Fortæppe i Vejret, trukket af
3—4
Maskinmænd oppe i Maskin-
gallerierne. Scenemesteren og hans Folk har nu for største Delen
Ro indtil Mellemakten, forsaavidt der ikke i Aktens Forløb skal
foregaa Ting af sceneteknisk Art eller maaske changeres for
aahent Tæppe. I saa F ald maa alle Mand være paa Plads i samme
Øjeblik Scenehelysningen slukkes og Sceneskiftet foretages. Bru
ges Drejescenen, kan der godt, medens en Akt spilles, være en Del
at ordne til næste.
Naar en Akt er forbi, tændes paa Scene-Gallerierne røde Lam
per, og idet de atter slukkes, sænker Tæppemændene — langsomt
eller hurtigt, som nu Stemningen i Stykket kræver det — det sær
lige Mellemakts-Tæppe. Foran det høres Tilskuernes Bifald, i
samme Øjeblik tændes Lyset i det mægtige Scenerum, og fra alle
Sider styrter Scenefunktionærer til for at fjerne denne Akts Deko
ration og opstille næste Akt. I nogle Minutter er alt Virvar. Bag
tæppe og Buetæpper gaar op, andre ned, en enkelt Mand balancerer
roligt afsted med en
10
Meter høj Kulisse og stiller den paa Plads
ude i Siden, som var det en Spadserestok, paa Scenen bakser Folk
med Sætstykker, under den begynder Varmefolkene at prøve Til
førselen af de Dampe, der om lidt skal strømme op gennem Gul
vet og indhylle Elverpigers Dans paa en Eng i tætte Taager o. s. v.
For den, der første Gang staar midt i dette myldrende Liv, hvor
Ro og Besindighed hersker, trods rasende Travlhed, og hvor ikke
en Kommando falder til Vejledning, er det en Gaade, hvad der
er Ledetraaden for alle disse flittige Hænder; man undres blot
over, at intet bliver glemt, og at alt i Løbet af
5
, højst
10
Minutter
1 4 6