DetKongeligeTeater

Brandtrapperne, der opfylder hele Facaden

mod Kolonnaden, og som altid er parat til

Brug for Personalet i paakommende T il

fælde. Øverst ses Skuespillerfoyerens Vin

duer, fra hvilke der er Adgang til Trappe

anlægget.

d. v. s. hver Gang han

mødte, og paa Scenen

var »Dag og Nat« to

Brandfolk. Endnu den

Dag i Dag har en af

Københavns

Brand

væsens Vicebrandche-

fer brandteknisk T il

syn med Teatret, og

den aftenlige Brand

vagt er efterhaanden

vokset til

Sprøjte

fører,

Reservefører

og 6 Menige. Disse 8

Mand er fordelt ved

Brandhaner rundt om

kring paa Scenen og

i dens Gallerier, og en af dem har last Post ved Trækket til Je rn

tæppet og Igangsætningsanordningen til Overrislingen. Med et Par

enkelte Greb kan denne Mand sænke Jerntæppet (der paa sin Vej

ned automatisk trækker Tagets Røglemme op), fremkalde Styrt

regn over Scenen og yderligere standse Ventilationsanlægget, saa

al unødig Træk i Teatret, der kunde nære Ilden, undgaaes. Sam

tidig slaas der naturligvis Alarm fra Teatrets direkte Brandalaim,

og kun faa Minutter senere kører Slukningstog fra Hovedstationen

og fire andre Stationer op foran Teatret og griber ind efter be

stemte, nøje forud lagte Opmarsch-Planer.

Siden Operahusets Brand paa Amalienborg har Danmark ikke

oplevet nogen Teaterbrand af katastrofal Karakter. Københavns

Brandvæsen har oftere, baade i dette og i forrige Aarhundrede,

været kaldt til det kgl. Teater, men i de fleste Tilfælde har Alar

men været falsk eller blind, eller det har været rene Bagatellei,

det drejede sig om; desuden har naturligvis det tilstedeværende

Vagtmandskab ofte slukket Smaabrande, uden at Alarm var nød

vendig. Sin voldsomste Brand oplevede det kgl. Teater i

1920

, den

. December umiddelbart efter Forestillingen. En Belysnings

assistent, der opholdt sig i Rekvisitrummet ved Siden af Belys

1 4 9