DetKongeligeTeater

ningsmesterens Kontor i Stueetagen ud mod Tordenskjoldsgade,

var ved Klargøring af Tryllebægeret fra Fau st kommet til at an

tænde dettes Sats; en Stikflamme slog ud og satte Ild paa en Del

Fyrværkerisager, der opbevaredes i Rummet, og i Løbet af Se

kunder stod dette og Belysningsmesterens Kontor i lys Lue.

Brandvæsenet mødte med fem Slukningstog og dæmpede — med

forholdsvis ringe Indsats — Ilden i Løbet af

Minutter; Øde

læggelserne indskrænkede sig til de to nævnte Rum.

Den i Henseende til Omfang største Brand, der har hærget Tea

tret, indtraf i

1929

, men udenfor Sæsonen. I Middagsstunden den

. Ju li opstod af ukendt Aarsag Ild i Tagetagen over Paaklæd-

ningsrummene ud mod Kolonnaden, og Etagen brændte. Brand

væsenet slukkede Ilden paa 1

Time og havde ikke færre end

Straalerør fra et Antal Motorsprøjter i Anvendelse. — Senest

har Brandvæsenet været kaldt til Teatret den 3. November

1939

ved Middagstid. Da havde Solen, idet en Vandkaraffel virkede

som Brændglas, tændt Ild i en Vindueskarm i en af Publikums-

Garderoberne i Etagerne ud mod Kongens Nytorv; denne Brand

kvaltes dog praktisk talt før den var begyndt.

Til de egentlige Brandsikringsforanstaltninger er paa Teatret,

som overalt, i de senere Aar kommet de omfattende Luftværns

foranstaltninger; disse varetages med Scenemesteren som Luft

værnschef af Teatrets eget Mandskab paa Grundlag af Brand

væsenets Direktiver; det var iøvrigt et saadant, der i Sommeren

1940

bevirkede, at Størstedelen af Kostumegarderoberne maatte

flyttes bort fra selve Teaterbygningen. Luftværnsforanstaltnin

gerne har bl. a. medført, at en fast Vagtstyrke er til Stede i Byg

ningen Døgnet rundt, hvilket naturligvis i væsentlig Grad har

bidraget til at øge Sikkerheden.