158 / 274
sig om en Nyindstudering eller en Premiere; den sidste Beteg
nelse kendtes iøvrigt ikke paa det kongelige Teater indtil
1933
— før den Tid hed det altid paa Plakaten og i Programmet, at
en Forestilling gaves »første Gang«. Den første Generalprøve er
lukket; paa den bliver der fotograferet en Række Optagelser til
Brug for Pressen og Teatrets Udhængsskabe. Den anden General -
prøve, der betragtes som den egentlige, og som finder Sted om
Formiddagen Dagen før Premieren, har efterhaanden udviklet sig
til at blive en Slags Forestilling. Den overværes for det første af
Hovedstadsbladenes og de store Provinsblades Teateranmeldere,
der derved faar god Tid til at skrive deres Anmeldelser af Fore
stillingen. Men dernæst indfinder sig et ikke helt lille Publikum,
bestaaende af de Optrædendes Paarørende, af tidligere Kunstnere
og Funktionærer, der paa denne Maade bevarer en Tilknytning
til deres gamle Teater, af Skuespillere fra Privatteatrene, der ellers
ikke vilde kunne faa det kgl. Teaters Forestillinger at se, og af
endnu mange andre.
I Parkettet sidder Teaterchefen i Spidsen for Teatrets øverste
Embedsmænd, blandt hvilke den Instruktør, der har sat i Scene,
og længere bagved er reserveret Pladser for Teatrets Kunstnere,
som i stort Tal møder op. Rundt paa Tilskuerpladsen og i Gan
gene færdes mærkelige Skikkelser: Negre, Arabere, Alfer eller
Italienerinder i Nationaldragter; det er de medvirkende i Stykket,
som i Mellemakterne begiver sig ned paa Tilskuerpladsen for at
tale med Venner og Bekendte. Over hele Sceneriet hviler en
mærkelig Stemning, højst forskellig fra Premiere-Aftenens, og
dog har denne Generalprøve »med Publikum« stor Betydning
netop som Forløber for Premieren. For første Gang er de op
trædende i Stand til fuldtud at beregne Virkningen af deres Re
plikker og af Stykket i det hele taget, og ikke mindst derved bliver
Prøven i høj Grad et Barometer for, hvorledes den store Aften,
som alle paa en Gang skælver for og glæder sig til, vil forløbe.
Naar en Forestilling har haft Premiere, glider den automatisk
ind i det løbende Repertoire, den Række af Skuespil, Operaer og
Balletter, som Teatret er i Stand til at spille, uden at særlige
Prøver af kunstnerisk eller teknisk Art er nødvendige. Hvor længe
en Forestilling holder sig her, afhænger af mange forskellige
1 5 5