163 / 274
ind foran Fortæppet og herfra give Meddelelsen direkte til Til
skuerne.
Scene-Regissøren skal være en praktisk Mand, han skal have
et Øje paa hver Finger, være i Stand til at træffe en hurtig Be
slutning og samtidig have nær Tilknytning til selve Scenekunsten
og dens Krav. Derfor har Stillingen paa det kgl. Teater praktisk
talt altid været beklædt af tidligere Skuespillere, Operasangere
eller Balletdansere, der jo af egen Erfaring ved, hvad det drejer
sig om ogsaa i kunstnerisk Henseende.
HVOR DEKORATIONERNE BLIVER T IL
F ra Teatrets tidligste Tid har Illusionen paa Scenen først og
fremmest været fremtrylle! ved Hjælp af Dekorationerne, og
Teatermaleren var derfor alle Dage en Mand, af hvis Dygtighed
og Indsigt meget afhang. Det danske Teater har i Tidens Løb
haft ikke saa faa Teatermalere, der var udmærkede Kunstnere
i deres Fag, og adskillige af dem huskes endnu i vore Dage.
Da Teatret paa Kongens Nytorv aabnedes i
1748
, var det Jacopo
Fabris, der havde malet dets Dekorationer. Han var Italiener af
Fødsel og kom efter at have virket ved forskellige europæiske
Scener i
1742
til København, hvor han udførte Dekorationerne
til Operaforestillingerne paa Charlottenborg, til de midlertidige
Forestillinger i Tjærehuset og til Kongens Nytorv-Teatret. No
gen fast Ansættelse ved dette havde han ikke, den opnaaede først
hans Eftermand, Peter Gramer; denne kom oprindelig til Teatret
som Sanger, men slog sig hurtigt paa Teatermaleriet og blev en
sand Mester paa dette Omraade; ingen af hans Dekorations-
udkast er bevaret, derimod mange af hans fine Teatertegninger
og, som tidligere omtalt, Grundideen i det klassiske Akropolis-
Fortæppe, der skyldes ham.
Cramer døde
1782
og var kort forinden blevet afløst af sin Med
arbejder, Ihom as Bruun, der dog ikke kunde erstatte ham; om
kring
1786—87
udførte Italieneren Pelli nogle Dekorationer for
Ieatret, og det samme gjorde kort efter Aarhundredskiftet Fransk
manden Chippart. Bruuns Medarbejder, Andreas Poulsen, der
1 6 0