167 / 274
Dekorations-Effekter, der kræver mindst lige saa megen Snille
og Fantasi som de mere gammeldags Dekorationer, udgaar fra
Snedkersalen. De virker mere realistiske end de gamle Tæppe
dekorationer, men maa have samme Egenskaber som disse: at
de er lette at manøvrere med. Derfor fremstilles de i adskillige
Dele, saaledes at de nemt og i Løbet af faa Øjeblikke henholdsvis
kan stilles op og tages ned.
At ogsaa saadanne moderne Dekorationsgenstande i høj Grad
kræver Malernes Medvirken, er indlysende, og mellem den klas
siske Malersal og Snedkersalen, hvis Betydning gennem Aarene
stedse er øget, har der saaledes udviklet sig et meget nært Sam
arbejde; under eet udgør de to »Sale« en Institution i Teatrets
Liv, hvis Indsats til Gavn for Helheden, saa stilfærdigt den end
øves i det daglige, ikke let lader sig overvurdere.
KOSTUME-GARDEROBERNE
Næst efter Maskineriet og Dekorationerne er Kostumerne det
vigtigste af Teatrets rent ydre Hjælpemidler ved den sceniske
Fremstilling. Medens Maskinvæsenet følger med Tiden og lidt
efter lidt fornyes i Overensstemmelse med den tekniske Udvikling
paa dette Omraade, og Dekorationerne før eller senere slides op
eller males om, har Kostumerne de bedste Muligheder for, ved
passende Røgt og Pleje, at bevares, saa de gennem Menneske
aldre kan komme Teatret til Nytte, og ikke blot i det Stykke,
hvortil de er fremstillet, men ogsaa i andre af lignende Karakter.
Om det kongelige Teater gælder det, at man her fra de aller
første Aar har værnet om Dragterne og beskyttet dem mod ethvert
Angreb af Tidens Tand, og derfor er der i Dag i dets Garderober
samlet uerstattelige Værdier af enestaaende Karakter.
Allerede i den Fortegnelse over Teaterinventaret, som Teater
inspektøren Iver Als optog i
1763
, og i den efterfølgende fra Kon
gens Overtagelse af Teatret i
1770
: »Inventarium over Garderobe
og Machiner, det kgl. danske Comoedie-Hus tilhørende«, findes
yderst specificerede Notater vedrørende Kostumebeholdningerne;
i alt væsentligt er disse opregnet efter deres Karakter, og man
1 6 4