159 / 274
Ting, forst og fremmest naturligvis, hvor megen Lykke den gør.
For Antallet af Opførelser er det iøvrigt af let forstaaelige Grunde
ganske umuligt at opstille nogen Norm; et Stykke kan blive Suk
ces og gaa
20
,
30
, maaske
40
Gange i Løbet af den Sæson, hvori
det er kommet frem, og det kan blive det modsatte og glide ud
efter nogle faa, ja blot een eneste Opførelse. Enkelte Stykker
følger maaske med over i næste Sæson, men henlægges saa, fordi
de er udspillet, og fordi der ikke er Plads i Repertoiret. Nye Op
gaver, baade Premierer og Nyindstuderinger, presser ustandse
lig paa og kun om en meget ringe Procentdel af de nyopførte
Stykker gælder, at de har Udsigt til senere at blive genoptaget.
Det sker kun med de vigtigste Forestillinger i det klassiske Re
pertoire og ganske enkelte fra det nyere. Af de tre Kunstarter
kan Skuespillet opvise det største Antal Premierer, Operaen de
færreste; for den sidstnævnte gælder som Hovedregel, at det er
de berømte, klassiske Forestillinger, der i første Række har Til
trækningskraften, medens nye Ting har vanskeligere ved at gøre
sig gældende — naar det da ikke drejer sig om en Sensation som
Gershwin-Operaen »Porgv og Bess«, der paa det kgl. Teater op
førtes første Gang i Europa. Balletten deler sig nogenlunde lige
ligt mellem gammelt og nyt, i de senere Aar dog med en Over
vægt mod det nye.
DEN DAGLIGE* ORDEN OG FORRETNINGSGANG
Medens Administrations-Personalet med Chefen og Økonomi
inspektøren i Spidsen tager sig af Teatrets rent administrative,
personalemæssige og økonomiske Forhold, baade i ydre og indre
Henseende, paahviler det andre Embedsmænd at varetage den
daglige Orden og Forretningsgang i den kunstneriske Del af Ar
bejdet ved Teatret, som paa sin Vis er ligesaa omfattende som
den administrative. Disse Embedsmænd hedder med en gammel
Betegnelse Regissørerne.
Regissør-Institutionen er paa det kgl. Teater lige saa traditions
rig som saa mange andre af dettes Institutioner. Allerede i de
tidligste Aar paa Kongens Nytorv fandtes en Regissør, hvis Jour
156