150 / 274
kan være klart til næste Akt. Hemmeligheden er den, at hver
Mand i hver Akt af hvert Stykke har sine ganske bestemte Op
gaver at varetage; intet glipper, alt bliver udført punktligt, og
alt er i Orden til planmæssig Tid. Maskin-Uheld af større Om
fang er paa det kgl. Teater højst sjældne — saa sikkert og saa
præcist virker dette indviklede Maskineri.
BRAND-SIKRINGEN
Fra gammel T id har Teatrene været særlig udsat for Ildebrande,
hvilket tilstrækkeligt tydeligt fremgaar af den Kendsgerning, at
en Række af de største Brandkatastrofer, Verden har oplevet, netop
knytter sig til Teaterbygninger; Grunden hertil ligger lige for:
paa Scenen arbejdedes der navnlig tidligere meget med aaben Ild,
dens Virkemidler: Dekorationerne, var af uhyre brændbart Mate
riale, og ude paa Tilskuerpladsen, hvortil eventuelt opstaaende
Ild hurtigt og let kunde naa fra Scenen, var mange Mennesker
stuvet sammen paa en Maade, der gjorde det umuligt for dem at
komme hurtigt ud.
Allerede i Privilegiet vedrørende Opførelsen af Teatret af
1748
bestemtes, at »de fornødne Præcautioner efter Brandordningen
skal iagttages, og Huset ellers med det Nødvendigste af Brandred
skaber forsynes«. For et lille Aarhundrede siden begyndte man
mere aktivt at værge sig mod Brandfaren, og den første betyd
ningsfulde Forholdsregel, der paa det kongelige Teater blev truffet
i denne Retning, var Anbringelsen mellem Scene og Tilskuerplads
af et Jerntæppe, ved H jælp af hvilket de to Dele af Bygningen
paa et Øjeblik kunde adskilles brandsikkert fra hinanden. Jern
tæppet anskaffedes ved den store Ombygning af Scenen i
1857
og
er naturligvis gaaet over i det nuværende Teater som en uund
værlig Del af Sikringsforanstaltningerne; her er det senest for
nyet i
1916
. Men mange yderligere Foranstaltninger er kommet
til, siden Jerntæppet installeredes.
Allerede da det nuværende Teater byggedes i
1873
—
74
, var man
i høj Grad opmærksom paa, at Udgangsforholdene burde være
de bedst mulige, og saa sindrigt er f. Eks. Tilskuerpladsens Trappe-
io-
1 47