DetKongeligeTeater

i hvilken Opera en anden Sanger saa paatog sig den lidet tak

nemlige Opgave at synge Herolds Parti.

Kongens og Kongehusets nære T ilknytn ing til Teatret afspejler

sig ikke m indst i forrige Aarhundrede tit paa Teaterplakaten.

I gamle Dage kunde man af den som oftest se, om de høje Her

skaber vilde overvære en Forestilling: »ved Deres Majestæter

Kongens og Dronningens hø je Ankomst opføres — «, hed det i saa

Tilfælde. Senere bortfaldt dette, og de kongeliges Nærværelse

fremgik siden kun a f P lakaten for de festlige, men saa sjældne

Galla-Forestillinger ved fremmede Fyrstebesøg, Bryllupper og

Jubilæer i Kongehuset, o. s. v. Holdt Døden sit Indtog i Konge

familien, saa læstes ogsaa en saadan Begivenhed paa Teater

plakaten, der udkom med Sørgerand og meddelte, at Teatret paa

Grund af Dødsfaldet ikke spillede saa og saa længe.

Naturligvis er P lakaten, især for de ældre Aarganges Vedkom

mende, en væ rd ifu ld K ilde til Belysning af Teatrets L iv op gen

nem Tiderne, selv om den f. Eks. hvad angaar den offentliggjorte

Personliste i Stykkerne ikke uden videre er til at lide paa. P laka

ten trykkes Aftenen forud, og i Løbet af selve Forestillingsdagen

kan jo, om ikke ofte, saa dog af og til, indtræde Forandringer i

Rollebesætningen, der ikke kan rettes paa Plakaten, men som om

Aftenen bekendtgøres for Publikum som Traditionen kræver det:

ved Opslag paa Spejlene i Gangene og i Foyeren. Det absolut nø j

agtige Regnskab med, hvem der de enkelte Aftener har udført

Rollerne i Stykkerne, kan derfor ikke opgøres paa Grundlag af

Plakaten, men er naturligvis at finde i Regissørens Protokoller.

Blandt Oplysninger, der relativt sent kom med paa Plakaten,

kan nævnes saadanne, som vedrører de opførte Stykkers Instruk

tion, musikalske Ledelse, Dekoration o. s. v. Det var gennem lange

Tider, helt til Begyndelsen af Sæsonen 1909— 10, Reglen, at T ea

trets Embedsmænd: Sceneinstruktører, Kapelmestre o. s. v. ikke

maatte nævnes paa Plakaten, og det er Grunden til, at f. Eks. Johan

Svendsen aldrig har været opført paa den i sin Egenskab af Kapel

mester, skønt han dog ellers netop paa denne Post betød en Del

for Teatret.

Plakaten er Teatrets Ansigt udadtil, og nøgternt, men paalideligt

har den nu gennem snart to Aarhundreder underrettet de skiftende