68 / 274
Publikum, hvad der vilde blive spillet ved den næste Forestilling,
og til hvilken Dag denne var ansat.
Det Repertoire, der spilledes paa den nyaabnede danske Scene,
bestod i Hovedsagen a f franske og danske Stykker; de sidste var
udelukkende af Holberg, hvis Komedier en for en holdt deres Ind
tog i Løbet af de første Sæsoner paa Kongens Nytorv. A f en eller
anden Grund var det im idlertid ikke Holberg, der dominerede
Repertoiret; hans Andel i det maa tværtimod paa Baggrund af
hans umaalelige Betydning for den danske Skueplads siges at være
forholdsvis lille. De hypp igst spillede Forfattere var de franske:
Molière og Regnard, hvortil kom andre, mindre kendte; ogsaa en
Balletmester og en Solodanserinde var knyttet til Teatret, som saa-
ledes har rummet Dansens skønne Kunst bag sine Mure praktisk
talt fra den første Dag. Langsom t forøgedes nu Repertoiret, med
flere Holberg-Stykker, med Synge-Stykker og Balletter, senere og
saa med store Operaer. Dets Udvikling ligger det im idlerid uden
for dette A fsnits Opgave at beskrive; Hovedpunkterne gives i det
historisk-statistiske sidste Afsnit.
A f mange Grunde var Teatrets første Aar vanskelige, bl. a. fordi
Hoffet tvangsindlagde kostbare Forestillinger; det var først og
fremmest den italienske Opera, der tyngede haardt paa Budgettet
gennem lange Perioder. For at rette noget paa Økonomien greb
man da til Midler, der ikke altid var den danske Skueplads væ r
dige; navnlig for rene Gøglerforestillinger havde man en Svaghed.
For blot at anføre nogle af disse: I Februar 1757 gav den engelske
»Springer og Positurmester« Seffer Forestillinger i slap Line og
Badutspring, i November 1759 præsenterede hans Kollega Stuart,
engageret af Teaterdirektøren, en Række Linedans-Opvisninger
som Efterspil til den danske Komedie, i Januar 1760 optraadte en
Hr. German med sit Luftspringerselskab, ligeledes engageret af
Teaterdirektøren, og en Maanedstid senere slog de to sidstnævnte
Herrer sig sammen og gav paa den danske Skueplads Opvisning
i Æggedans, Skyggespil, Badutspring paa Line, Pantomimer og
Fyrværkeri. Denne mærkelige Praksis vedblev en Aarrække, om
end med voksende Mellemrum, men endnu saa sent som i 1829,
da »Fidelio« kom frem herhjemme, og man ikke kunde faa Folk
til at komme til Beethovens berømte Opera, engagerede Direk-
Det kongelige Teater 5
65