DetKongeligeTeater

der nogensinde er blevet grædt over Voltaires mest rørende T ra

gedie.«

Efter at have udmalet, hvor gribende den skønne Scene virkede,

i hvilken alle inde paa Stranden løber frem og tilbage og hjælper

til med Foranstaltningerne til at redde Skipperen, der ses klam

rende sig til Masten i det fjerne, slutter Brevskriverinden saa-

ledes: »Men det mest rørende var dog det, at Parterret, der idelig

gav Skuespillerne sit B ifald til Kende, alle som én rejste sig op

og vendte sig om mod F iskerne i Logerne, klappede i Hænderne

og raabte: Længe leve Fiskerne.« Forestillingen blev en historisk

Begivenhed ikke m indst derved, at det h in Aften var første Gang,

vor Nationalsang: »Kong Christian«s stolte Ord klang gennem det

kgl. Teaters Rum.

Det var ogsaa i Anledning a f Kong Christian den Syvendes

Fødselsdag, at den indkaldte sachsiske Kapelmester J. G. Nau-

mann, som Slutsten paa sin store Reform af vort kongelige Kapel,

i Januar 1786 for første Gang opførte sin Opera: Orfeus og

Eurydike paa det kgl. Teater. Opførelsen, fra hvilken man nu

regner den danske Operas egentlige Grundlæggelse, blev en stor

Begivenhed, og dens Held markeredes i det ydre ved en Række

kostbare kongelige Gaver til de optrædende og til Komponisten.

Omtrent ved denne T id optog man paa Teatret den Skik at

hylde Kongen paa særlig pompøs Maade, naar han ved Festfore

stillingen i Anledning a f sin Fødselsdag traadte ind i Kongelogen.

Man gjorde det med K lange, for hvilke der var ældgammel T rad i

tion ved det danske Hof: Trompeters og Paukers; disse Instru

menter indgik endnu ikke fast i det kgl. Kapel, og for at faa blæst

denne »Intrada« saa væ rd igt og med saa megen Applomb som

mulig tilkaldte man tre Trompetere og en Pauker fra Garden til

Hest. Aar efter Aar kvitterer de brave Militære for denne Ydelse:

»Paa Høyvelbaarne Hr. Cammerherre von Warnstedts Forlan

gende haver vi havt Opvartning i vores Garde Oniform paa det

danske Comedie Huus, I Anledning af Hans kongl. Mayest.s høye

Fødsels-Dag, med 3 Trompetter og Paucker«. Straalende festligt

klang denne tonende H ilsen til Kongen, der iøvrigt gentoges fra

Orkestergraven, naar han forlod Teatret, og helt ind i det 19. Aar-

hundrede fortsattes Traditionen med Fanfareblæsningen i Teatret