DetKongeligeTeater

paa Kongens Fødselsdag. Fremmede Konge-Besøg var i disse Aar

i Teatret som ved Hoffet forholdsvis sjæ ldne; et saadant indtraf

dog i Oktober— November 1787, da Kong Gustaf den Tred ie af

Sverige under sit Ophold her overværede fire Forestillinger og

hver Gang modtoges med fu ld Honnør.

Tidens Rørelser satte, naar de var tilstrækkelig store og ind

gi ibende, deres Spor i Teatrets Repertoire. Stemningen i Landet

efter Bondefrigørelsen 1788 kom paa Nationalscenen til Orde i

Thomas Thaarups og J. A. P. Schu lz’s fine og yndefulde Synge

spil: »Høstgildet«, der blev en Slags Forløber for berømte senere

A ib ejd ei i samme Genre: »Elverhøj« og »Der var engang«. »Høst

gildet« med alle de mange iørefaldende Sange, a f hvilke flere

lever den Dag i Dag, havde Prem iere i September 1790, den Dag

K ionp rin s Frederik for første Gang efter sit B ryllup og Indtog

i København besøgte Teatret. I en id y llisk Dekoration, forestil

lende et Udblik over Bernstorffs Jorder med Gentofte K irk e i Bag

grunden, klang de indsm igrende Toner, hvormed Komponist og

Forfatter, og Skuespillere og T ilskuere med dem, hyldede K ron

prinsen og det store Fremskridt, der var sket under hans Anførsel;

Aftenen var fra først til sidst en straalende Nationalfest, hed det.

»Høstgildet« blev et af de populæreste Stykker gennem mange

Aar, og iiistet af Heldet skrev Forfatter og Komponist tre Aar

senere en Slags Fortsættelse af det: »Peters Bryllup«, der lige

ledes blev en stor Sukces.

L IT TE RÆ R E FE JDER

Oplevede Pub likum i Teaterhuset paa Kongens Nytorv ofte fest

lige Stunder, saa kunde ogsaa det modsatte stadig være T ilfæ ldet;

Demonstrationer mod Stykker, der ikke behagede, var omkring

Aai hundi edskiftet ikke sjæ ldnere end de havde været det før —

det maatte bl. a. Jens Baggesen sande. Berømte i L itteratu r- og

Teaterhistorien er Meningskampene om hans to Operatekster:

»Holger Danske« og »Trylleharpen« blevet; Striden om den før

ste, den saakaldte H olger-Fejde i 1789, skyldtes væsentlig p rin

cipielle Uoverensstemmelser mellem Venner og F jender af Ope

raen som Kunstart og formede sig især som en Forfølgelse af