81 / 274
D et kgl. T ea ters T ilsk u e rp la d s c.
1830
. L ito g rafi efter M aleri af C. F.
C h risten sen (nu i T eatei'm useet). P a a Scenen: F ry d e n d a h l og S tage i
»Jacob v. Thyboe«.
Nu fulgte det skjønne fædrelandske Stykke, hvor Jomfru Påtges’
Ord i fjerde Act om Dannerkongen vandt Gjenklang i enhver
Dansks Hjærte. Hvilken Dansk kunde i Nærværelse af den bedste
Konge, der lige naadigt laaner Øre til den ringeste som til den
første af sine Undersaatters Bønner, der med den sandeste Fader
ømhed deler sit Folks Sorg og Glæde, høre disse Ord uden at gri
bes af den inderligste Begejstring.
Og den uvilkaarlige Hyldest, som den hele Forsamling ved disse
Ord bragte Frederik den Ejegode, ere maaske den skjønneste
Krans, som trofaste, taknemmelige Børn have slynget om den
elskede Faders Isse. Efter Stykket gjentoges af den glade Forsam
ling dets Slutnings-Chor: Beskjærm vor Konge, store Gud! Og
ledsagede af de hjærteligste Glædesyttringer forlode de kongelige
Hei skaber derpaa Skuespilhuset og droge igjennem de smukt illu
minerede Gader tilbage til Amalienborg. Flere Transparenter saaes
atter ved denne Lejlighed, af hvilke især Theatrets, som Drs.
Majestæter paa Veien til Skuespilhuset behagede at tage i aller-
naadigst Øiesyn, var af overordentlig skiøn Virkning.«
78