85 / 274
Ogsaa under mere improviserede Former kunde Teatrets Publi
kum, naar Lejlighed gaves, hylde Tidens berømte Mænd. Da Peter
Hiort Lorenzen i Slutningen af Aaret 1842, efter den
1 1
. November
at have talt Dansk i den slesvigske Stænderforsamling, besøgte
København, og en Aften traadte ind paa Tilskuerpladsen, blev han
Genstand for Ovationer af den hjerteligste Karakter. Det var de
vaagnende nationale Stemninger, der gjorde sig gældende. Skandi
navismen og det nordiske Studenter-Fostbroderskab holdt tre
Aar senere sit Indtog i Teatret, da dette den 26. Juni 1845 under
det første nordiske Studentermøde gav en Festforestilling for de
svenske og norske Studenter med deres danske Gæster; det var
»Barselstuen« og »Toreadoren«, der ved denne Lejlighed gik over
Scenen. Johanne Luise Heiberg, der hyldedes paa det hjerteligste,
bød Velkommen med en Prolog af sin Mand, efter at Kuhlaus
Lulu-Ouverture havde lydt, og selve Forestillingen vakte dyb In
teresse og stormende Bifald hos det lydhøre Publikum. Ved
Tæppefald lød fra Parkettet et: Længe leve den danske Scene!
der besvaredes med ni rungende Hurraraab.
DA LYSEKRONEN FALDT NED
En lige saa ejendommelig som usædvanlig Episode indtraf den
21. Marts 1847, da Lysekronen styrtede ned paa Tilskuerpladsen.
En af Tidens Aviser (Berlingske Tidende) gav Dagen efter føl
gende Skildring af denne Tildragelse: »Uheld i det kongelige The-
ater. Da Lampekronen igaar Aftes, Søndagen den 21. Marts, efterat
første Act af Stykket, »Don Cæsar de Basan«, var forbi, skulde
efter Tæppets Fald føres ned, indtraf det Uheld, at Kronen ikke
blev standset paa det bestemte Sted, men vedblev med større og
større Hurtighed at synke og tørnede paa tredie Bænk i andet
Parket, hvorved fem Personer fik større og mindre Contusioner
og bragtes, de fire til Hospitalerne, den ene til sit Hjem. De paa
Hospitalet bragte Personer ere: Bagermester Creemer med Kone
og Svigermoder, samt Pastor Nielsens Moder, hvilke efter ind
hentet Efterretning ere uden Fare. Det blev derpaa fra Theatret
tilkjendegivet Publikum, at Forestillingen ikke kunde fortsættes,
82