Den fø rste A ften i d e t nye T e a te r: H olbergs Apoteose.
aa Publicum har vistnok Noget at vænne sig til i Henånde til
.yden i det nve Theater. At man hører godt i det H
g ,
tjendte vistnok de Fleste ved samtlige Præstationer
Prologen delte sig i en Art Cantate, bestaaende af W D gfe
il hvilke Hartmann havde componeret en smul
°8
mtere„ssm
Musik, Declamation og en Slutningssang ti i eci i.
"
stian stod ved høien Mast«, hvori Alle deltog. (Slutningsstrofen
lød saaledes:
Beskærm vor Konge og hans Æt.
Lad ham se Danmark naa sin Ret,
Og hele Folket skares tæt
omkring sin Drot!)
Cantaten udførtes af Theatrets Chor med Assistance af Solosan-
gere og Solosangerinder og flere Skuespillere og S mespi erm ■
Declamationsdigtet fremsagdes med Mesteiska a
Wiehe, og det fandt ved sit naturlige og skjønne Sprog, ve
sunde og sande Tanker, det tolkede, den fuldeste Gjenkiang.
Digtet skildrede Theatrets og Konstens Betydning for Folkets Ud
vikling og pegede særligt hen paa Holberg og Oehlenschlager




