93 / 274
Dage, den Tid, da Danmarks Konge samlede sin store Familie
kreds om sig paa det idylliske, hvide Fredensborg Slot ved Esrom
søens skovkransede Vande. Et eller flere Besøg i det kongelige
Teater hørte altid med i Programmet for Fredenborg-Dagene, og
i Teatrets Historie har et af dem sat sig varigt Spor: det, der fandt
Sted den 17. September 1887.
Teatret havde nogle Maaneder i Forvejen haft Premiere paa
»Der var engang«, det Stykke, som næst efter »Elverhøj« blev
dets største Sukces, og denne Forestilling havde Kong Christian
den Niende ønsket at vise sine mange Gæster. I Tidens Aviser
stod Notitser om, at Besøget vilde finde Sted, og i en af dem var
tilføjet, at Hr. Holger Drachmann i Aftenens Anledning havde
skrevet et nyt Slutningsvers til sin Eventyrkomedie. Digteren
havde, som saa ofte før, ladet sig gribe af Øjeblikkets Inspiration,
og han saa rigtigt, da han fik den Tanke, at denne Forestilling
burde markeres paa særlig Vis, thi næppe nogensinde før eller
siden har der i det kongelige Teaters Kongeloge været forsamlet
et saa straalende fyrsteligt Selskab. Da Kongelogens Fløjdøre slo
ges op, og Kong Christian og Dronning Louise traadte ind, var
de omgivet af deres Døtre og Svigersønner, Ruslands Kejser og
Kejserinde, det britiske Riges Tronfølgerpar: Prinsen og Prinses
sen af Wales, Grækenlands Konge og Dronning, samt de yngre
Medlemmer af Slægten, blandt hvilke fandtes Fyrster og Prinser,
der senere skulde bestige Danmarks, Norges, Ruslands, Englands
og Grækenlands Troner.
Publikums Hyldest var hjertelig, og den fornyedes ved Fore
stillingens Slutning, da Prinsens Sanger havde sunget det nye —
og siden bevarede — Vers:
Vi elsker vort Land,
og vi hilser den Drot,
som har prøvet og valgt sig den rette Fyrstinde:
paa hans Eventyr-Slot
kan hver Kvinde, hver Mand
et Eksempel for Livet i Kærlighed finde!
Lad Tideren ældes, lader Farverne blegne,
et Minde vi vil dog i Hjertet os tegne:
90