95 / 274
punktet i Oehlenschlåger-Festen, der holdtes paa selve Digterens
100-Aars Fødselsdag, den 14. November, var den Højtidelighed,
der ved Middagstid holdtes i Teatret; her reciterede Emil Poulsen
»Guldhornene«, Teaterpersonalet sang en Kantate, og ind imel
lem holdtes Festtalen af Professor, Dr. phil. Rasmus Nielsen, der
ved denne Lejlighed udfoldede hele sin glimrende og højt be
undrede Talekunst. Om Aftenen opførtes »Kjartan og Gudrun«,
og efter Forestillingen indfandt et Fakkeltog af Studenter og unge
Kunstnere sig ved Digterens Statue udenfor Teatret, hvor Faklerne
efter en Sang kastedes i Baal.
Hvad Festlighederne i Anledning af 200 Aars Dagen for Hol
bergs Fødsel, den 3. December 1884, angaar, saa var det første
Gang, man fejrede en Fest af denne Art; Mesterens 100- og 150-
Aars Dag var passeret i Stilhed, fordi man ikke dengang kendte
hans Fødselsdag, som først blev fundet af en norsk Provst i 1869.
Med fire Festforestillinger markeredes 200-Aaret, og af disse faldt
den første paa selve Fødselsdagen. Kantatens Recitativer frem-
sagdes af Emil Poulsen og af den store Holberg-Fremstiller, J. L.
Phister, som 11 Aar i Forvejen havde trukket sig tilbage og nu,
77 Aar gammel, paany stod paa den Scene, han havde tilhørt fra
Barndommen. Den Jubel, der hilste ham, da han i Aftenens
Hovedstykke, »Den Stundesløse«, udførte Oldfux’ Rolle endnu en
gang, var ubeskrivelig, og ikke mindre hyldedes hans Hustru,
Louise Phister, der spillede Pernille. Aftenen sluttede ligesom
Oehlenschlåger-Festen ude foran Teatret, hvor Studenter og
Kunstnere bragte Holbergs Statue et Fakkeltog og Christian
Richardt holdt Talen.
DEMONSTRATIONER PAA TILSKUERPLADSEN
De Meningskampe, der tidligere saa hyppigt forekom i Teatret
ved Premierer og andre lignende Lejligheder, blev mod Slutnin
gen af det 18. Aarhundrede sjældnere og sjældnere, og indtraf
saadanne Tilkendegivelser, var det for det meste under mere af
dæmpede Former end tidligere, ligesom de praktisk talt altid
standsede, naar Gongongen lød fra Scenen. I Samtidens Øjne var
92