Previous Page  95 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 95 / 274 Next Page
Page Background

punktet i Oehlenschlåger-Festen, der holdtes paa selve Digterens

100-Aars Fødselsdag, den 14. November, var den Højtidelighed,

der ved Middagstid holdtes i Teatret; her reciterede Emil Poulsen

»Guldhornene«, Teaterpersonalet sang en Kantate, og ind imel­

lem holdtes Festtalen af Professor, Dr. phil. Rasmus Nielsen, der

ved denne Lejlighed udfoldede hele sin glimrende og højt be­

undrede Talekunst. Om Aftenen opførtes »Kjartan og Gudrun«,

og efter Forestillingen indfandt et Fakkeltog af Studenter og unge

Kunstnere sig ved Digterens Statue udenfor Teatret, hvor Faklerne

efter en Sang kastedes i Baal.

Hvad Festlighederne i Anledning af 200 Aars Dagen for Hol­

bergs Fødsel, den 3. December 1884, angaar, saa var det første

Gang, man fejrede en Fest af denne Art; Mesterens 100- og 150-

Aars Dag var passeret i Stilhed, fordi man ikke dengang kendte

hans Fødselsdag, som først blev fundet af en norsk Provst i 1869.

Med fire Festforestillinger markeredes 200-Aaret, og af disse faldt

den første paa selve Fødselsdagen. Kantatens Recitativer frem-

sagdes af Emil Poulsen og af den store Holberg-Fremstiller, J. L.

Phister, som 11 Aar i Forvejen havde trukket sig tilbage og nu,

77 Aar gammel, paany stod paa den Scene, han havde tilhørt fra

Barndommen. Den Jubel, der hilste ham, da han i Aftenens

Hovedstykke, »Den Stundesløse«, udførte Oldfux’ Rolle endnu en­

gang, var ubeskrivelig, og ikke mindre hyldedes hans Hustru,

Louise Phister, der spillede Pernille. Aftenen sluttede ligesom

Oehlenschlåger-Festen ude foran Teatret, hvor Studenter og

Kunstnere bragte Holbergs Statue et Fakkeltog og Christian

Richardt holdt Talen.

DEMONSTRATIONER PAA TILSKUERPLADSEN

De Meningskampe, der tidligere saa hyppigt forekom i Teatret

ved Premierer og andre lignende Lejligheder, blev mod Slutnin­

gen af det 18. Aarhundrede sjældnere og sjældnere, og indtraf

saadanne Tilkendegivelser, var det for det meste under mere af­

dæmpede Former end tidligere, ligesom de praktisk talt altid

standsede, naar Gongongen lød fra Scenen. I Samtidens Øjne var

92