98 / 274
samtidigt Avisreferat, men saa sprang den store Forsamling med
ét op, og Nationalsangens Toner rungede gennem Rummet, sun
get af saa godt som hele det tilstedeværende Publikum. Da før
ste Vers havde lydt, brød et voldsomt Bifald løs, og et Leve for
Kongen besvaredes med kraftige Hurraraab. Paa Tilskuerpladsens
forreste Rækker medførte Situationen en Del Raadvildhed, og den
gav siden Anledning til adskillige uovervejede Kommentarer fra
begge de Lejre, mellem hvilke Striden om »Kong Christian« som
Nationalsang dengang stod. Men i Teatrets Historie gik Episoden
over som en af de muntreste, og den bevirkede, at der ikke senere
gjordes Forsøg paa at komme uden
0111
Nationalsangen ved til
svarende Lejligheder.
Den alvorligste Demonstration i Skuepladsens Tilværelse ud
spilledes den
8
. Oktober 1926, ved den Galla-Forestilling, der gaves
i Anledning af den finske Præsident Relanders Besøg. Efter at
Kongeparret og dets Gæst var traadt ind i Kongelogen, lød føist
den finske Nationalsang, saa den danske. Derefter gjordes der
mørkt paa Tilskuerpladsen, og Kapelmester Høeberg hævede Takt
stokken for at slaa an til »Liden Kirsten«s Ouverture. Men endnu
inden de første spæde Harpe-Akkorder havde lydt, hørtes hæse
og brutale Stemmer oppe fra Galleriet: Udraab som: Ned med
Blodhunden Relander — og andre Fornærmelser mod Præsiden
ten, samtidig med at en Regn af røde Sedler med tilsvarende Ind
hold flagrede gennem Rummet. Alle rejste sig og vendte sig mod
Galleriet, hvor der tydeligvis foregik en Kamp mellem Demon
stranterne paa den ene Side og de Opdagere, der altid ved lig
nende Lejligheder placeres mellem Publikum, paa den anden. Fra
Parkettet raabtes til Kapelmesteren: Spil, Spil!, og Raadet blev
fulgt: »Kong Christian«s Toner klang endnu engang for fuldt
Orkester, og Publikum sang med. Da et Vers var spillet, var der
Ro paa Galleriet, i Kongelogen vekslede Kong Christian og Fin
lands »Solskinspræsident« smilende Haandtryk, og Forestillingen
kunde fortsætte uforstyrret. Demonstranterne, seks unge Kom
munister, førtes til Politigaarden, og alvorlige Straffe for For
nærmelser mod et fremmed Statsoverhoved havde ventet dem,
hvis Præsidenten ikke forinden sin Afrejse havde udtalt Ønsket
om, at der intet videre foretoges.
9 5