100 / 274
var kommet til København fra Aarhus alene for at kunne del
tage i den. Aabningsforestillingen, Holbergs: »Den Vægelsindede«,
omrammedes af Julius Magnussens For- og Efterspil: »Fra Fiol
stræde til Kongens Nytorv«, og den indlededes, som da man havde
taget det gamle Hus i Brug, med Elverhøj-Ouverturen. Forsaa-
vidt var alt i Orden. Men det var, som om Feststemningen ude
blev; Forestillingen faldt lang i det varme Rum, hvor Pladsen
syntes mange for snæver, selv om der var almindelig lilfredshed
med Rummet og dets Høre-Forhold, og dens Slutning var saa mat,
at der end ikke lød et Leve for det nye Hus. Det var, som havde
man en Forudanelse af, at dets Liv, ihvertfald som Teater, ikke
skulde blive langt. Den næste Aften, under Opførelsen af »Jeppe
paa Bjerget«, viste Teaterkatten sig pludselig paa Scenen, medens
der spilledes, hilst med Munterhed af Publikum; dens Tilsyne
komst toges af mange som et lykkeligt Varsel, der dog som be
kendt ikke gik i Opfyldelse. Besøget i det nye Hus svigtede i den
Grad, at man mente at maatte lukke det med Udgangen af Sæ
sonen 1932—33.
KONGEN OG TEATRET
Vore Kongers nære Tilknytning til Teatret og dettes og dets
Kunstneres tjenstlige Afhængighed af Hoffets øverste Embeds-
mænd har i Tidens Løb givet sig Udslag paa mange Maader, og
selv nu, da denne Afhængighed forlængst er en saga blot, er For
bindelsen mellem Kongen og Teatret stadig meget næi. Konben
faar forelagt Teatrets Sæsonplaner og dets Beretning og Regn
skab, han yder Tilskud til Driften og han disponerer over den
faste Kongeloge med tilhørende Loger og Gemakkei. I det nuvæ
rende Teaters Kongeloge har tre danske Konger fulgt den dans e
Skueplads og dens Præstationer: Kong Christian den Nien
Kong Frederik den Ottende og Kong Christian den Tiende.
Længst har Kong Christian den Tiende disponeiet o\ei Kon^e
logen, gennem mere end 31 Aar, eller over Halvdelen af den
1
det nuværende Teater har eksisteret. Kong Chiistians roibin e se
med vor nationale Scene rækker dog meget længeie tilbade i
Det kongeligeTeater 7
97