sin Levetid af udpræget gejstlig Karakter og fungerede oftest i
Slotskapellet — til at begynde med hed det Kantoriet i Kapellet,
og senere blot Kapellet. De svære Blæseinstrumenter, hvis Klange
især forskønnede de kongelige Fester udadtil, holdtes helt for sig
til særlig Tjeneste (Felttrompetere, Hærpaukere o. s. v.), og anden
Instrumentalmusik kendtes i større Udstrækning næppe ved Hoffet,
før Strengeinstrumenter og Træblæseinstrumenter paa Frederik den
Andens Tid kom til og, som et særligt Instrumentistkorps, for
enedes med Kantoriet; dettes normale Besætning af Sangere var
gennem mange Aar 12 Voksne og
8
Børn, medens Insti umen-
talisternes, de egentlige Musikeres, Tal kunde variere.
I Christian den Fjerdes gode Regeringsaar oplevede Hofmusik
ken i Danmark en sand Blomstringsperiode, der kulminerede, da
man i 1633 indkaldte den berømte tyske Kapelmester og Komponist
Heinrich Schütz til at reorganisere Musikken; allerede i 1618 bestod
iøvrigt Kongens samlede musikalske Stab af ikke færre end 77
Mand: 31 Sangere, 30 Instrumentister og 16 Trompetere. Saa meget
des stærkere føltes naturligvis den Nedgang, der, paa dette Om-
raade som paa saa mange andre, fulgte i den sidste, ulykkelige
Del af Kongens Regeringstid; det endte med, at der kun var
8
Sangere og 7 Instrumentister tilbage, og det varede længe, før
Musikken ved det danske Hof paany naaede et anseligt Format.
Den internationale Berømmelse, den havde haft i Christian den
Fjerdes Tid, vandt den aldrig tilbage.
Under hans Søn, Frederik den Tredje, holdt nye Musikformer
deres Indtog: de franske Opera-Balletter, som allerede tidligere
havde stukket Hovedet frem, fik for Alvor Fodfæste, og midt i
Aarhundredet engageredes et Selskab af franske Instrumentister,
de saakaldte Violons. Hofviolon blev nu fast Betegnelse paa Hof-
fets Musikere, uanset hvilket Instrument de trakterede, og den
holdt sig til helt ind i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, da den
afløstes af den, der kendes den Dag i Dag: kgl. Kapelmusikus.
Hofviolonerne, der nærmest var en Slags Kammermusik-En
semble, kom i det næste Aarhundrede til at dommere Hoffets
Musikdyrkelse, og de fortrængte fuldstændig de sidste Rester af
Kantoriet, som midt i 1650’erne ophørte at eksistere. Hofviolonerne,
omkring 12 i Tallet, var nu, da den instrumentale Musik paa af
103




