Previous Page  107 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 107 / 274 Next Page
Page Background

gørende Vis havde sejret over den vokale, ene om at levere Musik­

ken ved Hove et Aarhundrede endnu — dog fremdeles med Trom­

peterkorpset ved deres Side — og de udgjorde, forstærket, Orkestret

ved en Række af de sceniske Arrangementer, først og fremmest

Opera-Opførelser, som Hoffet foranstaltede i denne Periode. De

var med, da den første større Opera paa en dansk Scene: P. G.

Schindlers »Der vereinigte Götterstreit« i 1689 blev opført i det

interimistiske Operahus paa Sofie Amalienborg, som paa den anden

Forestillingsaften nedbrændte til Grunden — en Katastrofe, der

kostede et Par hundrede Mennesker Livet. Ogsaa de Opera-Forsøg,

som i det næste halve Aarhundrede derefter etableredes i Køben­

havn under Hoffets Beskyttelse, var Hofviolonerne i større eller

mindre Udstrækning medvirkende ved. De berømteste var de

italienske Operatruppers Gæstespil ved Midten af det 18. Aar­

hundrede, der baade førte dygtige italienske Kapelmestre til Lan­

det og en Berømthed som Komponisten G. W. Gluck.

FRA HOF-ENSEMBLE TIL TEATERORKESTER

Med Scenen paa Kongens Nytorv, vort nuværende kongelige

Teater, der aabnede sine Porte ved samme Tid, i 1748, havde Hof­

violonerne ingen Forbindelse i de første Aar. Det havde, ligesom

forøvrigt det første egentlige danske Teater i Lille Grønnegade

havde haft det, et mindre Orkester, stillet af Stadsmusikanten,

der havde Privilegium paa al civil Musik i Byen uden for Hoffet;

han afløstes dog i Komediehuset ret hurtigt efter 1748 af de langt

dygtigere Hoboister (Militærmusikerne) og, i den Periode den

italienske Opera var knyttet til Teatret, af det Hofkapel fra Piøen,

der var blevet ledigt ved den sidste Pioner-Hertugs Død og hans

Hertugdømmes Inkorporering i Kongeriget. Hofviolonerne, som det

senere kongelige Kapel endnu dengang betegnedes, fik Teater­

tjeneste af fast Karakter, da det særlige Hofteater — nu Teater­

museum — i 1766 indrettedes paa Christiansborg for at tilfreds­

stille den festglade Kong Christian den Syvendes og hans kunst­

interesserede Dronning Caroline Mathildes næsten umættelige

104