Forhold havde hans varme Interesse; det var saaledes ham, der
grundlagde Arbejdet for Medlemmernes Alderdoms- og Enke
forsørgelse.
INTERNATIONALT RY — DEN NYE TID
Da J. A. P. Schulz efter kun otte Aars Forløb af Helbreds
hensyn maatte tage sin Afsked, kunde han med Revidstheden om
at have fyldt sin Plads afgive Ledelsen til sin Efterfølger, Lübecker-
Komponisten F. L. Æ. Kunzen, der allerede i nogle Aai havde
levet og virket i Danmarks Hovedstad og her bl. a. faaet sin
smukke Opera til Jens Baggesens Tekst »Holger Danske« opføit,
at der paa Grund af litterære Fejder blev Skandale om Opføiel-
sen, var han uden Skyld i. Ogsaa Kunzen var den rette Mand paa
den rette Plads; hans Kapelmestervirksomhed er ganske særlig
knyttet til Mozarts Indførelse paa den danske Skueplads, som han,
trods et Uheld i Begyndelsen (den første Mozart-Opera, der op
førtes herhjemme, Cosi fan tutte, faldt fuldstændig til Jorden ved
Premieren i 1798) virkede ivrigt for. Han var baade Mozait-Kender
og Mozart-Beundrer og stærkt paavirket af Mesteren i sin egen
Kompositionsvirksomhed; at han ogsaa havde skabt et Kapel og
oplært en Sangerstab, der magtede Opgaven, findes der et ganske
særligt Vidnesbyrd om. Da Teatret i 1811 havde Mozarts udødelige
»Don Juan« paa Plakaten, overværedes Opførelsen en Aften af
Komponistens Enke, Constance, der da var gift med en dansk
Diplomat, Etatsraad Nissen, og hun udtalte det Ønske, at hendes
afdøde Mand endnu maatte have levet for at være Vidne til, »hvor
mesterligt hans »Don Juan« blev udført af det danske Orchestei
og nydt en Glæde, som han endnu aldrig nød i Tyskland.«
Det kongelige Kapel var ved denne Tid 45 Mand stort, som det
var det, da Naumann havde afsluttet sin Reform, og som det
vedblev med at være det et godt Stykke frem i Tiden. Numerisk
udviklede det sig ikke — selv om man ved Hjælp af en Elev
institution under forskellige Former søgte at supplere navnlig Stry
gerne op — men saa meget des mere kunstnerisk; 1809 var en
længe i Forvejen paabegyndt Sammensmeltning mellem
K a p e lle t
110




