117 / 274
Udlandet og herhjemme fejret Triumfer som Dirigent, men Teater-
kapelmester-Tjenesten kræver ganske særlige Forudsætninger, og
dem mente Gade ikke, han havde. I 1863 udnævntes derefter Paulli,
der havde været Koncertmester og Balletkapelmester, til Kapel
mester, og under hans Ledelse spillede nu det kongelige Kapel de
næste tyve Aar. Paulli var en dygtig, rytmesikker Musiker, en fin
og højt kultiveret Personlighed, og i mange Henseender satte han
sit Præg paa Ensemblet. I hans Tid holdt megen ny Musik, først
og fremmest Wagner, Indtog paa den danske Skueplads, og Paulli
fik, i Overensstemmelse rned de stærkt øgede Krav, der derved
stilledes til Orkestret, dette udvidet, navnlig saaledes, at Metal
blæserne nu blev egentlige Kapelmusikere; dets Størrelse kom
derved op paa godt et halvt hundrede Mand.
Paullis Afgang i 1883 var Signalet til en helt ny Tid i det konge
lige Kapel. Hans Efterfølger var en Udlænding, den store Nord
mand Johan Svendsen, der de næste 25 Aar var Orkestrets geniale
Leder, og som førte det frem til at blive et fuldt moderne Ensemble.
Forskellen fra Paullis Tid var endog meget stor: for Johan Svend
sen var Helheden det afgørende, for den og ind under den maatte
alt og alle bøje sig; han drev Kapellets Teknik op, udviklede dets
Strygerklang til Fuldkommenhed og løste Opgaver, som hverken
før eller senere er blevet løst, som f. Eks. de samlede Opførelser
af hele Wagner-Cyklus’en: Nibelungens Ring. I det kgl. Kapels
og det kgl. Teaters Historie lyser Johan Svendsens Navn med
usvækket Glans; han fik, takket være sine sjældne Anføreregen
skaber, om hvilke der endnu gaar Frasagn, større Indflydelse end
de fleste af sine Brødre i Kunsten.
Ved Johan Svendsens Afgang i 1908 blev Frederik Rung, der i
mange Aar havde været 2. Kapelmester, 1. Kapelmester og Carl
Nielsen 2. Kapelmester. De afløstes af Georg Høeberg, der til-
traadte i 1913 og var Enekapelmester i mange Aar; baade hans
og hans Efterfølgeres Navne: Egisto Tango, Victor Schiøler, Johan
Hye-Knudsen, tilhører vor egen Tid ligesom deres Virksomhed og
skal derfor her blot nævnes. I deres Tid er Kapellet yderligere
vokset i numerisk Henseende, i 1911 forøgedes f. Eks. Antallet af
Violinister fra 14 til 16 og i 1936 fra 16 til 18, i 1916 forøgedes
Antallet af Valdhornister fra 4 til 5 og i 1918 fra 5 til
6
; Kapellet
114