Previous Page  117 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 117 / 274 Next Page
Page Background

Udlandet og herhjemme fejret Triumfer som Dirigent, men Teater-

kapelmester-Tjenesten kræver ganske særlige Forudsætninger, og

dem mente Gade ikke, han havde. I 1863 udnævntes derefter Paulli,

der havde været Koncertmester og Balletkapelmester, til Kapel­

mester, og under hans Ledelse spillede nu det kongelige Kapel de

næste tyve Aar. Paulli var en dygtig, rytmesikker Musiker, en fin

og højt kultiveret Personlighed, og i mange Henseender satte han

sit Præg paa Ensemblet. I hans Tid holdt megen ny Musik, først

og fremmest Wagner, Indtog paa den danske Skueplads, og Paulli

fik, i Overensstemmelse rned de stærkt øgede Krav, der derved

stilledes til Orkestret, dette udvidet, navnlig saaledes, at Metal­

blæserne nu blev egentlige Kapelmusikere; dets Størrelse kom

derved op paa godt et halvt hundrede Mand.

Paullis Afgang i 1883 var Signalet til en helt ny Tid i det konge­

lige Kapel. Hans Efterfølger var en Udlænding, den store Nord­

mand Johan Svendsen, der de næste 25 Aar var Orkestrets geniale

Leder, og som førte det frem til at blive et fuldt moderne Ensemble.

Forskellen fra Paullis Tid var endog meget stor: for Johan Svend­

sen var Helheden det afgørende, for den og ind under den maatte

alt og alle bøje sig; han drev Kapellets Teknik op, udviklede dets

Strygerklang til Fuldkommenhed og løste Opgaver, som hverken

før eller senere er blevet løst, som f. Eks. de samlede Opførelser

af hele Wagner-Cyklus’en: Nibelungens Ring. I det kgl. Kapels

og det kgl. Teaters Historie lyser Johan Svendsens Navn med

usvækket Glans; han fik, takket være sine sjældne Anføreregen­

skaber, om hvilke der endnu gaar Frasagn, større Indflydelse end

de fleste af sine Brødre i Kunsten.

Ved Johan Svendsens Afgang i 1908 blev Frederik Rung, der i

mange Aar havde været 2. Kapelmester, 1. Kapelmester og Carl

Nielsen 2. Kapelmester. De afløstes af Georg Høeberg, der til-

traadte i 1913 og var Enekapelmester i mange Aar; baade hans

og hans Efterfølgeres Navne: Egisto Tango, Victor Schiøler, Johan

Hye-Knudsen, tilhører vor egen Tid ligesom deres Virksomhed og

skal derfor her blot nævnes. I deres Tid er Kapellet yderligere

vokset i numerisk Henseende, i 1911 forøgedes f. Eks. Antallet af

Violinister fra 14 til 16 og i 1936 fra 16 til 18, i 1916 forøgedes

Antallet af Valdhornister fra 4 til 5 og i 1918 fra 5 til

6

; Kapellet

114