DetKongeligeTeater

tæller nu ialt 60 fast ansatte Musikere. Sin fornemme Position i

dansk Musik- og Koncertliv har det hævdet gennem alle Omskif

telser; ogsaa som Symfoni-Orkester har det jo betydet en Del

gennem Tiderne, og heller ikke dets Indsats paa dette Omraade

har kunnet fordunkles gennem den Omvæltning, som navnlig

Radioens Fremtrængen har bevirket indenfor Musiklivet; det kon

gelige Kapel er fremdeles, som det har været gennem Aarhundreder,

den danske Musiks Højborg.

MÆNDENE VED NODEPULTENE

De store og stolte Traditioner, det kongelige Kapel baade som

Hof-Musikkorps og som Teater-Orkester kan se tilbage over, sætter

den Dag i Dag deres stærke Præg paa det, i kunstnerisk som i

mange andre Henseender. Bærer af disse Traditioner har den Stab

af Kunstnere været, som gennem Tiderne sad ved Nodepultene, først

i Hoffets gyldne Sale, siden i Teatrets Orkestergrav, og netop fordi

det var en stadig voksende Stab, der var Tale om, har disse Tra

ditioner, og derunder ikke mindst den, man plejer at kalde Ka

pellets særlige »Tone«, ligget fast. Det var jo saaledes, at Orkestrets

Fornyelse med ganske faa Undtagelser skete gradvis: en enkelt

Musiker gled ud og erstattedes med en ny, der hurtigt assimilere

des af det store Hele og blev fuldt fortrolig med den kunstne

riske Sædvane, fangede Tonen, om man vil.

I den Tid, det kgl. Kapel har været det kgl. Teaters Orkester,

har rundt regnet 375 Musikere været egentlige Medlemmer af det,

og hertil kommer yderligere et Antal, der i Tidens Løb har vare

laget de saakaldte Biinstumenter: Trompeter, Basuner osv., medens

disses Udøvere endnu ikke var faste Kapelmusikere. Undersøger

man, hvor disse mange Musikere er kommet fra, vil man hurtigt

fæstne sig ved to Ting: for det første, at en relativ stor Del af dem

har været Udlændinge, for det andet, at et meget betydeligt Tal,

navnlig af Blæsersidens Folk, er sprunget ind i Kapellet fra den

danske Militærmusik, der fra de tidligste Tider har staaet i meget

nær Forbindelse med vort fornemste Orkester.

Det er dog i det store og hele kun set paa historisk Baggrund,

115