DetKongeligeTeater

deres Gerning. Det var ogsaa i hans Tid, at Kapellets Medlemmer

— selv om det kun var for en forholdsvis kort Tid — fik Uni

former. Lejligheden var den berømte i 1828: Prins Frederiks, den

senere Kong Frederik den Syvendes Bryllup med Frederik den

Sjettes Datter, Prinsesse Wilhelmine, ved hvilken Danmark fik

sit nationale Festspil, »Elverhøj«. Kapel-Uniformen, dei skulde

bruges i denne og andre tilsvarende højtidelige Anledninger, men

som bortfaldt efter faa Aars Forløb, saa saaledes ud: Møikeblaa

Kjole med gule Knapper, hvori en Lyre, sort Krave og Opslag

med et smalt Broderi forestillende en Lyre, hvid Vest og Ben

klæder, hvide Silkestrømper og Sko, sort, trekantet Hat med Guld

krampe, gul Kaarde med Kvast af Guld med hvid Silke i, samt

ved de Lejligheder, hvor Sko og Strømper ikke bruges, lange

mørkeblaa Pantalons over Støvlerne.

Ogsaa Claus Schall fik en Maalestok for sit Kapels Ydeevne, set

i Forhold til Udlandets store Orkestre. Det var i 1820, ved Carl

Maria v. Webers bekendte Koncertbesøg i København. Den berømte

Komponist, dengang »kongelig sachsisk Capelmester og Directeur

for den kongl. tydske Opera«, kom jævnligt til København og gav

baade ved Hoffet og paa det kongelige Teater

der dengang ofte

brugtes ogsaa ved store Musikopførelser — Koncerter som Klaver

spiller, saaledes ogsaa i Oktober 1820. Ved denne Lejlighed ind

lededes hans Koncert paa Teatret, ved hvilken det kongelige Kapel

medvirkede, med at dette under Schalls Ledelse spillede hans

netop fuldførte Ouverture til »Jægerbruden«, der var saa ny, at

den i den danske Hovedstad fik sin Uropførelse. Schall og hans

Musikere spillede det berømte Værk — der har sat Skel i Musik

historien, bl. a. fordi Skovenes Idyl og Stemninger heri for første

Gang fremtrylles i Musikken — til Webers fulde Tilfredshed, han

erklærede, at Kapellet var fortrinligt og i flere Henseender stod

over det berlinske, og som Udtryk for sin Taknemlighed forærede

han tilmed Schall Partituret til Ouverturen med Dedikation.

Claus Schall, hvem man ved hans Tiltrædelse i 1818 havde vist

sig saa reserveret overfor, at man i første Omgang kun havde

ladet ham blive »Musikdirecteur« (fordi det af mange ansaas foi

lidet sandsynligt, at en indfødt Kunstner paa rette \ is skulde

kunne beklæde Kapelmesterpladsen), havde i et og alt vist sig

112