DetKongeligeTeater

længe han ledede Kapellet, gik alt i det store og hele som det

skulde, selv om det af og til kunde knibe at opretholde den kunst

neriske Standard paa Grund af den megen Hoftjeneste. Anderledes

kom det derimod til at se ud, da hans Efterfølger, Israel Gottlieb

Wernicke, i 1781 tog Styret.

Han stammede fra Bergen, og hans Ansættelse var det første

Forsøg paa at erstatte de indkaldte Kapelmestre med en indfødt

Musiker. Wernicke var baade en udmærket Klaverspiller — Kla

veret indtog, som det senere skal ses, en dominerende Stilling ved

hin Tids Operaopførelser — og en lærd Teoretiker, men Hvervet

som Teaterkapelmester egnede han sig absolut ikke til, hvortil

kom, at han hverken kunde eller vilde følge med i den stærke

Udvikling, der netop i disse Aar skete paa den instrumentale

Musiks Omraade. Resultatet udeblev da heller ikke: Kapellets

kunstneriske Formaaen og dets Ydeevne sakkede hurtigt og sikkert

agterud, og tilsidst var det saaledes, at selv ikke-musikkyndige

kunde høre, at der var noget i Vejen. Om det saa var den ingen

lunde musikalske Kronprins Frederik, skal han have udtalt, at

han syntes, »Violinerne peb forskrækkeligt« og — dog nok noget

overdrevent — at man hellere maatte undvære et Kapel end have

et, der var i den Forfatning. Resultatet blev imidlertid, at man i

1785 besluttede at indkalde en udenlandsk Musiker, der dels kunde

reorganisere Kapellet, dels skabe Begyndelsen til en dansk Opera;

den sidste Foranstaltning skulde tage Sigte paa at tilføre Reper

toiret en Fornyelse, der kunde fremkalde øget Interesse om Teatret.

Valget faldt paa Dresdner-Komponisten Johann Gottlieb Nau-

mann, der havde et stort Navn som Musiker, og som faa Aar i

Forvejen med Held havde gennemført en tilsvarende Reform paa

det stockholmske Teater. Man vilde helst have engageret ham som

fast Kapelmester ved det danske Teater, men noget saadant øn

skede han dog ikke at indlade sig paa. Derimod erklærede han

sig rede til for et halvt Aar at komme til København, reorganisere

Kapellet og sætte den ønskede Opera op. Ved Midsommertid 1785

var Naumann i den danske Hovedstad, og han gik efter at have

hørt Kapellet ved Hofkoncerter og andre Lejligheder, straks i

Gang med sin Opgave. Blidt for han ikke frem, saalidt som han

gjorde det, da han nyordnede det svenske Kapel; i det danske var

107