Previous Page  105 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 105 / 274 Next Page
Page Background

I ORKESTERGRAVEN

DET KONGELIGE KAPELS OPRINDELSE

Som en Overlevering fra længst forsvundne Tider bærer Lederen

af den danske nationale Scene endnu den Dag i Dag Titel af

Chef for det kongelige Teater og Kapel. Der ligger heri en Til­

kendegivelse af, at Teatret og dets faste Orkester, Kapellet, selv

om de nu er yderst nøje forbundet, dog bør regnes for to side-

ordnede Institutioner, og betragter man Sagen paa historisk Bag­

grund, vil man se, at denne Sondring er ganske naturlig; det kgl.

Teater og det kgl. Kapel havde som to selvstændige Etater under

det kgl. Hof i lange Tider hver sin Chef, og Kapellet, der oprinde­

lig var Kongernes private Musik-Ensemble og ikke havde det

mindste med Teatret at gøre, er i Stand til at føre sine Ahner

henimod dobbelt saa langt tilbage som dette. Vort ældste Orkester,

ofte kaldet den fjerde af de Kunstarter, Teaterhuset paa Kongens

Nytorv rummer under sit Tag, er saaledes et yderst ærværdigt

Træk i Billedet af den nationale Skueplads og fortjener med fuld

Ret at nævnes sæskilt i dens officielle Titel.

Saa gammelt er det kongelige Kapel som Institution, at det i

Virkeligheden kan være vanskeligt nok at fastslaa noget bestemt

Tidspunkt for dets Oprindelse. Det kan med nogenlunde lige Ret

siges at have sit Udspring i de Korps af Trompetere og Paukere

samt af Basunere, som vore Konger siden Kristoffer af Bayerns

Dage havde i deres Tjeneste, som i det Sangkor, Kantoriet, der

kendes ved det danske Hof allerede paa Christian den Andens Tid.

Det er dette Kor, der har givet Kapellet Navn, og som derfor

almindeligst opfattes som Udgangspunktet; det var det meste af

102