109 / 274
gave, der ikke længe efter skulde blive dets vigtigste: al virke som
Teater- og Operaorkester.
Hofrevolutionen i 1772, der tog sin Begyndelse med den berømte
Maskerade i Hofteatret, efter hvilken Struensee og Caroline Ma
thilde fængsledes, satte sine dybe Spor ogsaa indenfor Hoffets
Forlystelsesliv. Der nedsattes en Kommission, dei bl. a. skulde
reformere »den Sammenhæng, udi hvilken Kapellet staaei med
Spectaclerne« (Skuespillene), og Kapellet ordnedes paany, navnlig
i Henseende til Lønningerne. I 1773, Aaret efter at Saiti havde
maattet give op som Teater-Entreprenør, traadte Nyordningen i
Kraft, og først ved den Lejlighed var det, at det kongelige Kapel
i egentligste Forstand blev det kongelige leaters Orkester. Siden
er Forbindelsen mellem de to Institutioner blevet stedse fastere:
Kapellets Tjeneste ved Teatret tiltog i Omfang, og samtidig, om-
end langsommere, aftog dets Forpligtelser overfor Hoffet.
Det hed ved Nyordningen —der iøvrigt gik ud paa, at Udgifterne
til Kapellet skulde deles i et vist Forhold mellem Teatret og den
kongelige Kasse, Chatolkassen — at et Kapel paa 24 var fuld
stændigt til alle Stemmer og til at opføre alle mulige Teater
musiker. Det var det ogsaa dengang, men for det første voksede
de musikalske Krav hurtigt ved Musikkens og Instrumentationens
Udvikling i Almindelighed, og for det andet lagde Hoffet, navnlig
naar Residensen var paa Landslottene, stærkt Beslag paa Kapellets
Strygere; inden der var gaaet mange Aar, maatte der deifor tænkes
paa en Udvidelse, og den kom i 1775, da der gaves Ordre til An
sættelse af
6
Medhjælpere, de saakaldte Adjuvanter, der især var
Strygere. Assistance fik man meget ofte ogsaa fra Fodgardens
Hoboister, dygtige, mest indkaldte Folk, som naturligvis i første
Række tog sig af Blæseinstrumenterne.
Det kongelige Kapels Leder i dets første Periode som det kgl.
Teaters Orkester var Paolo Scalabrini, en italiensk Musiker, der
ligesom Guiseppe Sarti var kommet hertil med en af de Opera-
Trupper (Mingottis), der ved Midten af Aarhundredet gæstede
Danmarks Hovedstad. Scalabrini, hvis Navn kendes endnu
det
var ham, der komponerede den friske og vittige Musik til Joh.
Herm. Wessels Satire: Kærlighed uden Strømper — var ikke blot
en god Komponist, men ogsaa en dygtig Orkesteranfører, og saa
1 0 6