112 / 274
Det ældste kendte B illede af det kongelige K apel i det kongelige Teaters
Orkestergrav. D e tail af satirisk Tegning, stukket af Lahde, i Anledning
af D yvekefejden
1796
. (Teatermuseet.)
stilling, og da ogsaa Balletten medvirkede i den, blev denne Opera-
Opførelse, fra hvilken den danske Operas Grundlæggelse regnes,
helt igennem en Udfoldelse af alle de tre Kunstarter, som siden
da har været hinanden jævnbyrdige i det gamle Hus. Naumann,
der selv dirigerede Opførelsen, fik Sukces paa sin Opera, som han
havde faaet det paa sin Kapel-Reform og drog bort, belæsset med
Laurbær.
Ved hans Afrejse stod Teatret og Kapellet imidlertid uden Kapel
mester, og dette bevirkede, at meget af, hvad der var opnaaet, gik
tabt igen. Koncertmester Hartmann fungerede; han var en udmær
ket Komponist og udøvende Musiker, men Dirigenthvervet egnede
han sig ikke til, og i Løbet af kortere Tid blev det paany galt med
den kunstneriske Disciplin i Kapellet. Chefens Søgen efter en ny
Kapelmester maatte fremskyndes, og omsider fandt man ham —
naturligvis i Udlandet, da Forsøget med en hjemlig Musiker paa
denne Post jo nylig var slaaet saa helt fejl. Det blev den fortræffe
lige liineborgske Komponist J. A. P. Schulz, som allerede Nau
mann havde henledt Opmærksomheden paa, og som i den Grad
voksede sig sammen med dansk Musik- og Kulturliv, at han
med sine yndefulde Syngespil »Høstgildet«, »Indtoget« og »Peters
Bryllup« saa at sige blev det danske Syngespils Fader. Allerede
da han kom til København i 1787, var han en erfaren Teaterkapel
mester og Orkesterdirigent, og under hans Ledelse blev det konge
lige Kapel hurtigt et fortrinligt Ensemble. Ogsaa dets rent indre
109