119 / 274
disse Forhold betyder noget; allerede omkring forrige Aarhun-
dredsskifte var Kapellets Rekruttering fra Udlandet i alt væsent
ligt forbi — den sidste egentlige Udlænding, Fagottisten J. T.
Lanzky, engageredes i 1820. Man sørgede for at skaffe egnede Folk
ved Oplæring og Undervisning af unge danske Musikere indenfor
Kapellets egne Rammer, hvorved det nationale Element i Orkestret
hurtigt styrkedes. Noget anderledes stiller det sig med Forbindel
sen mellem Kapellet og Militærmusikken; selv om denne har været
aftagende, bl. a. paa Grund af de stedse daarligere Kaar, Militær
musikken har haft at virke under her i Landet, kan der dog stadig
paavises en Forbindelse mellem de to Faktorer, en Forbindelse,
der hører til blandt de bedste og smukkeste af Kapellets mange
Traditioner.
Stedet er her ikke til en omfattende Gennemgang af det kgl.
Kapels Personalhistorie; det skal blot ved en Række Eksempler
vises, hvem de Mænd var, der gjorde deres kunstneriske Indsats
som menige Medlemmer i dets Rækker, og hvilken Betydning
mange af dem fik i dansk Musik. Tiden omkring Sartis Reorgani
sation i 1770 var i fremtrædende Grad Udlændingenes Tid i Ka
pellet, og Størstedelen af Medlemmerne var i Aarene derefter
fremmede, selv om de fleste ved Indfødsrettens Givelse i 1776
erhvervede dansk Statsborgerskab. I det sartiske Kapel gik 5—6
af de gamle »Hofvioloner« op, og det er gennem dem, Traditio
nerne fra de svundne Tider overførtes paa det nydannede Orkester.
En stor Del af dettes øvrige Medlemmer var de saakaldte »Plø-
nere«, Hofkapellet fra Pløn, der var blevet ledigt ved den sidste
Hertugs Død, og som sammen med hans diminutive Hertugdømme
overtoges af den danske Konge. Hertugens Hof havde ikke væiet
stort nok til et fuldt selvstændigt Kapel, og adskillige af hans
Musici havde derfor maattet gøre Lakajtjeneste tillige —en Praksis,
der var udbredt ved mange mindre Hoffer; blandt de Plønere, der
i 1770 overgik til det danske Kapel, havde f. Eks. Fagottisterne
Duwe og Seil været henholdsvis Taffeldækker og Lakaj.
Ved Siden af var de imidlertid ubestrideligt dygtige Musikere,
og blandt deres Kolleger fra Pløn befandt sig en Kapacitet som
Violinisten Johan Ernst Hartmann, der blev Kapellets mange-
aarige Koncertmester, en fortræffelig Komponist (Musikken til
116