Previous Page  121 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 121 / 274 Next Page
Page Background

Den Naumannske Reform oprettede Elevinstitutionen, en Trans­

aktion til Udvidelse af Kapellet paa billigst mulige Maade; den

gjorde sin Nytte, og mange unge Musikere, der senere kom til at

høre blandt Kapellets største, begyndte som Elever. Et berømt

Eksempel paa det modsatte, en, der aldrig naaede længere end til

at være Elev, men som dog bragte det vidt, er Niels W. Gade.

Avancementet var i hans Elevtid, Aarene efter 1834, saa trægt, at

han var blevet en stor Mand, længe inden det blev hans Tur til

at faa fast Ansættelse som Violinist; man fik derfor det Særsyn

at se, at han, selv medens han var Dirigent for Gewandhaus-

Orkestret i Leipzig, herhjemme blot var Elev i Kapellet. Elevvejen

var ikke den eneste til en fast Plads i Kapellet; ogsaa ude fra tog

man fremdeles Folk, der duede noget — som f. Eks. Du Puy, der

engageredes i 1802. Han skulde virke som

2

. Koncertmester, men

megen Orkestertjeneste gjorde han næppe — det hele var først og

fremmest arrangeret for at skaffe ham en tilstrækkelig høj Gage

ved Teatret.

Det er tidligere ved flere Lejligheder nævnt, at Militærmusikken

gennem Aarene kom til at betyde overordentlig meget for det kgl.

Kapel. Da Naumann havde fuldført sin Reform, var f. Eks. over

en Trediedel af Kapellets egentlige Medlemmer tidligere Hoboister,

og hertil kom saa de Folk, der betjente Biinstrumenterne, og som

praktisk talt alle var enten Hoboister eller Trompetere. Navnlig

i Tiden umiddelbart efter forrige Aarhundredskifte og forøvrigt

hele første Halvdel af Aarhundredet var Forbindelsen mellem

Militærmusikken og Kapellet uhyre levende.

Fra Garden kom den fremragende Fløjtenist Kittier, der senere

blev Teatrets Syngemester og forøvrigt ca. 1810 halvvejs vendte til­

bage til sin gamle Afdeling, eftersom han en lang Periode virkede

som Musikinstruktør ved den. Fagottisten Keyper, der var Son

af en Hoboist, blev en anset Militærmusik-Instruktør ved andre

københavnske Afdelinger og udgav en Militærmusik-Skole, og

samme Vej gik senere en af Kapellets Violinister, F. W. Simonsen,

der blev Musikdirektør ved Kongens Regiment. Fra Kronprinsens

Regiment sprang et Par storartede Valdhornister: Brødrene Bernh.

og Joh. Andersen fra Rendsborg, begge Elever af den militære

Opdragelsesanstalt Christians Plejehus i Ekernførde, i 1813 ind i

118