Teatret mindedes ved at give to Gudsforestillinger for Soldater
og Studenter, de to Kategorier af Samfundsborgere, hvis særlige
Fortjeneste det var, at København blev frelst i den store Kamp.
Det var en smuk Tanke, der førtes ud i Livet med disse Forestil
linger, og den toges op paany ved 250 Aars Dagen i 1909, da nye
Generationer Soldater og Studenter var Teatrets Gæster ved en
Mindeforestilling.
Over det gamle Teaters sidste Aar kastede Tiderne i mange
Henseender mørke Skygger. Den 15. November 1863 døde Kong
Frederik den Syvende, og Teatret var lukket i ugevis som Tegn
paa Sorg over den folkekære Monarks Død. Ikke længe efter at
det paany havde aahnet sine Porte, brød Krigen 1864 ud, og de
tunge Begivenheder, den førte med sig, kunde ikke undgaa at faa
Indflydelse ogsaa paa Teatrets Forhold. Dybbøls Fald den 18.
April var en Landesorg, og det var kun naturligt, at Teatret den
Aften stængede sine Porte. Aarene efter Krigen blev vanskelige,
Teatiet maatte, som hele Landet, paa mange Maader begvnde en
ny Tilværelse, og Driftsomlæninger fulgte.
Men dets Virke gik sin Gang, Livet paa Tilskuerpladsen levedes
videre, og naturligvis oprandt paany festlige Stunder — som i
Maj 1867, da Kong Christian den Niendes og Dronning Louises
Sølvbryllup fejredes med en Festforestilling. Ogsaa muntre Epi
soder forekom, som en Aften i 1868, da Regensens Studenter fuld
talligt mødte op under en Opførelse af »Genboerne« for at hylde
Hultmann
den mangeaarige Fremstiller af Regens-Studenterne
Lasalt og Klint i Hostrups klassiske Stykke — for den smukke og
værdige Maade — paa hvilken han repræsenterede den danske
Student paa Skuepladsen. En Aften i 1873, den 21. December, ind
ti aadte den Situation, at Belysningen svigtede, fordi Arbejderne
paa Gasværket strejkede. Forestillingen gennemførtes ved Hjælp
af Olielamper og Tællelys, og Tilskuerne følte sig sat et Par
Menneskealdre tilbage i Tiden.
Den
1
. Juni 1874 var det uigenkaldeligt Slut for det gamle Tea-
teis Vedkommende; ved dets Side paa Kongens Nvtorv stod nu det
nye Kunstens Tempel parat til at modtage den danske Skueplads
og alle dens mange stolte Traditioner. Den sidste Forestilling i
det gamle Hus formede sig ikke som nogen officiel Afskedsfore-
84




