67 / 274
i en Prolog, skrevet af en ukendt Forfatter, der helt holdt sig til
T idens traditionelle og lid t krybende Stil; denne afspejler sig tyd e
ligt allerede i de to første Vers:
Stormægtigste Monark, tillad m ig at frembære
det Offer, som i Dag frembæres af enhver,
hvis H jerte skønner paa den Naade og den Ære,
som dem og dette Sted i Dag beviset er.
De Undersaatter, hvis Regerings tunge Byrde
Guds hø je Forsyn har paa Dine Skuldre lagt,
i deres Konge ser en Fader og en Hyrde,
hvis Naade ligner,
0111
ej overgaar Hans Magt.
Ogsaa for Dronningens forestaaende Nedkomst udtaltes der
gode Ønsker i Prologen, Ønsker som jo en god Maanedstid senere
gik i Opfyldelse ved Christian den Syvendes Fødsel; Glæden over
denne Begivenhed tog Teatret iøvrigt Del i ved et Stykke ind i det
nye Aar at give en Forestilling »i Anledning af den uskatteerlige
L ykke, som er vederfaret disse Riger,« til Indtægt for Holmens
»sorte Skole«. Hyldest-Prologen har vel dannet Indledningen til
Festforestillingen ; om dennes Forløb vides iøvrigt kun at den »af
de regjerende Majestæter, Prindsesse Louise, høie Herskaber og
alle fornemme Spectatores« blev »anseet med stor Contentement«.
DE FØR STE AAR P A A KONGENS N YTORV
Heller ikke
0111
Forestillingernes Forløb de første Aar er der
overleveret meget udover Repertoiret, hvilket dog naturligvis og
saa er en væsentlig Ting. Der spilledes langtfra hver Dag. Teatret
aabnedes K l. 4, og Forestillingen skulde begynde K l. 5, men blev
ofte »ved Acteurernes Uefterrettelighed utilbørligen forhalet.«
Naar Tæppet gik op, blev den sparsomme Vokslys-B elysn in g paa
T ilskuerpladsen brændende — først adskillige Aar senere kom
man ind paa at dæmpe Lyset under Forestillingen. Naar denne
var Slut, traadte en af Skuespillerne frem paa Scenen og meddelte
64