216 / 360
208
»tilkendegive Præsterne ved Vajsenhuskirken, at de ikke præ
diker over een Time, a t regne fra de kommer paa Prædikestolen
til Bønnen, og a t Inspektoren for Vajsenhuset skal paase, a t
dette overholdes, da Præsterne skal betale en Mulkt paa 2 Rdl.
til de fattiges Kasse, og hvis Inspektøren ikke skrider ind, skal
han selv betale Mulkten.«
Ved Siden af sin Præstegerning havde Ewald tillige det saare
vigtige Hverv a t foreslaa D irektionen, hvilke Bøger der skulde
trykkes i Stiftelsens Bogtrykkeri, og hvilke Skrifter dens Boglade
m a atte forhandle. Foruden Bibel og Salmebog blev der paa hans
Forslag som foran anført (Side 57) try k t og forhandlet en Række
pietistiske Skrifter.
Ewalds inderlige Forkyndelse og alvorlige K atekisation antog
im idlertid efterhaanden et kæ ttersk og separatistisk Anstrøg. En
af Grundene hertil var maaske, a t han ved sit Ægteskab var kom
m et under en stadig og stæ rk Paavirkning af Svigermoderen, Enke
Ma r i a Wu l f f , hvis da kun 15-aarige D atter, der ogsaa hed Maria
Wulff og 1743 blev Moder til Digteren J o h a n n e s Ew a l d , han som
anført ægtede 1730. Moderen Maria Wulff, der var Enke efter Køb
mand Matthias Wulff, boede til Leje i »den forgyldte Okse« paa
N ytorv lige over for Vajsenhuset og holdt dels i sit H jem og dels
og navnlig paa Vajsenhuset en Række af de ilde anskrevne og for
budte »gudelige Forsamlinger«, hvorved hun drev de fleste af Læ
rerne og Betjentene over til Herrnhutism en og til vidtgaaende
Sværmeri, saaledes a t flere af Lærerne m a a tte afskediges. Ewald
selv følte Samvittighedsskrupler ved a t meddele Syndsforladelsen
i Skriftestolen og bad sig allerede 1734 fritaget herfor i en Skrivelse
til Kongen. Ved denne Lejlighed viste det sig, hvilken mægtig Po
sition Ewald havde; th i medens Præsten ved V artov
Ole Hersleb
— Biskoppens Broder — , der bad om samme Fritagelse, blev nødt
til a t nedlægge sit Embede, kom der en kgl. Resolution af 25. Jan.
1734, der fritog Ewald fra Gerningen i Skriftestolen,
»eftersom han gør sig en Samvittighed om Skriftestolen, og han
dog ellers er en from og retskaffen Mand«,
paa Betingelse af, a t han skulde holde Kapellan, og
»indtil han sig bedre betænker, ej mere end Prædikenerne og
Ivatekisationen forretter«.
Det følgende Aar blev Ewald angrebet voldsom t af Præsten ved
T rin itatis K irke
Hans Mossin
og anklaget for sammen med Vajsen
husets Lærer
Matthias Dijrhoff
a t have forgiftet »en Studiosus i
Skindergade med den nye fordømmelige Lære«, saaledes a t det
unge Menneske nu plagedes af de heftigste Samvittighedskvaler.
Ewald forsvarede sig væ rdigt og smukt og erklærede over for D irek
tionen, a t han ikke havde kunnet undlade a t hjælpe den unge Mand