217 / 360
209
»uden a t forsynde sig mod Gud og Mennesker«. Direktionen gav
derfor ogsaa Ewald Medhold.
En af Ewalds dygtigste og besindigste Modstandere var Sogne
præsten
Kaasbøll
ved Helliggejsts Kirke. For a t bringe Fred til
Veje i hele det vældige Røre, der var i Hovedstaden, havde Chri
stian V I nedsat en Kommission, af hvilken bl. a. Vajsenhusets
D irektører
Steenbuch
og
Schrøder
var Medlemmer. For denne Kom
mission fremfører Kaasbøll tre K lagepunkter mod Ewald: han
prædikede om Tusindaarsrigets Komme, og derfor vilde han om
vende Jøderne, sam t a t han i Forventning om »alle Tings Genop
rettelse« forkyndte, a t der ogsaa vilde være Ende paa de fordømtes
Pine i Helvede«.
Kommissionens Forhandlinger blev forelagt Christian VI, som
lod Ewald slippe med en Mulkt paa 30 Rdl., da hele Anklagen
»beroede paa Misforstaaelser og ubetimelige Spidsfindigheder frem
k ald t af S tudenter, der vilde Ewald til Livs«.
E n meget ubehagelig Sag havde Ewald derimod nogle Aar senere
med den i 1736 valgte D irektør, Professor
Wøldike,
saaledes som
anført i dennes Biografi Side 160.
Ved den kgl. Resolution af 1734 havde Ewald faaet 14 Dages
Betænkningstid angaaende et p a atæ nk t Kapellani ved Stiftelsen.
Da Ewald efter de 14 Dages Forløb fastholdt sit Sæ rstandpunkt,
kom D irektionen i Forlegenhed med a t finde en Kapellan, da sam t
lige Lærere nægtede a t overtage Embedet. Man m a atte derfor søge
en Mand hertil uden for Stiftelsen, og det blev Studiosus
Søren
Steenstrup.
B landt de mange indkomne Gaver modtog Ewald 1736 en paa
400 Rdl. til
Chariléskolen,
der opretholdtes ved private Gaver.
Ewald foreslog derfor 1743, a t disse Gaver ikke som hidtil indgik
i Vajsenhusets Kasse, men a t holde Charitéskolens K apitaler for
sig som et særligt Fond og »hellere hjælpe faa Børn grundigt end
mange og derved udsæ tte sig for a t lade det hele Værk cesseret.
D ette vedtoges, og der dannedes et Fond paa 1200 Rdl., men da
denne Skole i Ewalds sidste Aar kun fik ringe Tilskud fra private,
havde den stadig Underskud og ophævedes for Pigernes Vedkom
mende 1763 og for Drengenes et P ar Aar efter.
Ved Kapellaniets Oprettelse var Ewalds Indtægter ganske vist
blevet ringere, da han m a atte aflevere 200 Rdl. af sin Løn (1734);
»saasom han skal befinde sig i stor Gæld«, faar han 1737
kgl.
Be
villing til a t nyde det vakante Kapellanis Løn i 2 Maaneder, mens
hans Anseelse blev større og større, og al Modstand fald t efterhaan-
den bort. For a t bøde paa sine Indtægter begyndte han en flittig
og brydsom Forfattervirksomhed og udsendte det ene Skrift efter
det andet: 2 Bind »Tidsregister over det Gamle og Nye Testamentes
Det kgl. Vajsenhus.
14