223 / 360
215
fulde Tilbud og stillede en Række K rav i økonomisk Henseende,
som D irektionen beredvilligt gik ind paa, og da Sagen saaledes
synes at være i Orden, udbeder Fabricius sig yderligere den Gunst
bevisning, a t Em bedet »indtil Skibsfarten kommer i Gang, saa han
ikke skal faa saa mange Udgifter ved a t rejse frem og tilbage, m id
lertidig m aa besørges af Kapellan H. Muller ved Helligaandskirken«.
Ogsaa dette gik D irektionen ind paa, ligesom den senere billigede,
a t den Fabricius til Enken Krøll paahvilende Huslejegodtgørelse
paa 50 Rdl. betaltes af Vajsenhusets Kasse.
Trods al sin Dygtighed og Nidkærhed formaaede Fabricius ikke
a t standse »det slette Udraab«, Vajsenhuset var kommet i. Der
klagedes over Børnenes daarlige Opførsel, Hang til Tyveri og Ban
den. Med Forstander H e e W a d u m kom han snart paa en spændt
Fod, fordi denne holdt med Børnene og vilde nøjes med en Ad
varsel, naa r Fabricius for Børnenes Banden forlangte »følelig Ris
paa Skolen«. Mærkelig nok holdt Direktionen i dette Tilfælde med
Hee W adum ; derimod tog D irektionen Præstens Parti, da denne
1 1789 havde udgivet »Fem Taler holdt paa Vajsenhuset ved Stif
telsesfesterne«, og vilde overlade Vajsenhuset dem til Uddeling
bland t Børnene for 20 å 24 Sk. Stykket, skønt de selv kostede ham
2 Mark. Hee W adum , der havde regnet ud, a t Fabricius derved
kunde tjene 73 Rdl., m odsatte sig, a t Præsten fik noget Forfatter-
honorar for de Taler, han var pligtig a t holde.
En anden ubehagelig Sag havde Fabricius kort Tid efter, og
det er hø jst rimeligt, a t Hee W adum var den egentlige Anstifter
heraf. Da Fabricius, der jo havde Overopsynet med Undervis
ningen, en Dag vilde overvære denne, opdagede han, a t en frem
med Mand eksaminerede Børnene og prøvede Lærerens Undervis-
ningsevne. P aa sit Spørgsmaal fik Fabricius det Svar, a t Manden
var Professor
Sevel,
og a t han var der efter Kronprinsens Ordre,
idet Professoren ud talte sig »overlegent og med stor Myndighed«
over for Fabricius. Fabricius æskede nu Direktionens Mening, men
sam tidig indgav Sevel, der samme Aar blev Medlem af den store
Skolekommission, en vidtløftig og fra Fabricius’s stæ rkt afvigende
Fremstilling af Sagen; idet han hævder, a t have handlet efter K ron
prinsens Ordre, kaster han et vist komisk Skær over Fabricius,
som hellere burde give et P ar Timer Undervisning end lade sig
betale for sine Stil'telsesfesttaler, og det saa meget mere som Under
visningen lider af mange Mangler, eftersom Børnene plages med
Opramsninger af Forklaringer og alt for megen Udenadslæren.
Om end Pietismens Tid længst var forbi, har denne Strid dog
sin Interesse ikke blot som et Mellemværende mellem en ældre
erfaren P ræ st og en ung nybagt Skolemand, men i Virkeligheden
var det et Opgør mellem den ortodokse Hævdelse af Kirkens Over
herredømme over Skolen og den nye, stæ rkt skoleinteresserede, men