226 / 360
218
PRÆCEPTORES, INFORMATORES, ADJUNCTI OG
LÆRERE VED DET KGL. VAJSENHUS
1727— 1927
1727—1731.
Geert Hansen,
cand. theol.
I sin Ansøgning af 24. Ju li 1727 meddeler Geert Hansen, a t han,
der er født i Kolding, efter a t have faaet Eksamen i 2
]/2
Aar h ar
prædiket hos Præsten i Kongsvinger, dernæst i K ristiania og i de
2 følgende Aar i sin Fødeby Kolding, ligesom han i den seneste
Tid h ar assisteret som H jæ lpepræst ved T rin itatis Kirke.
H an begyndte tillige med nedennævnte
Thillerup
og
Enewold
Ewald
a t undervise Dagen efter Stiftelsens Indvielse d. 11.
Oktober 1727, og v ar altsaa tillige med disse to Vajsenhusets første
Lærere eller Præceptores, som de dengang kaldtes. Ewald blev to
Maaneder efter P ræ st ved Stiftelsen og ophørte sam tidig med a t
undervise.
Geert Hansen v ar allerede før sin Ansættelse stæ rkt grebet af
Pietismen, og det varede ikke længe, før han kom til a t tilhøre
den mest yderliggaaende Retning inden for denne. H an viste im id
lertid megen Interesse ikke blot for Børnenes aandelige, men ogsaa
for deres legemlige Vel. Man mærker hans pietestiske Syn i det
Svar, han giver i 1729, da Direktionen spørger, om han og de andre
Præceptorer har noget Forslag a t gøre ved Vajsenhusbygningens
R estauration efter Branden A aret i Forvejen. Han skriver saa
ledes :
»Især vilde jeg re t hjertelig ønske mig et Bédested, hvor jeg
med nogle af mine Børn kunde have frie Lader og Røst uden a t
høres af nogen udenfor eller pludselig ses, saa snart Døren blev
opladt. Saadant Sted skulde ikke blive vanskelig a t finde, men
v a r af stor N y tte og tjen te til a t udlade sig med al den Fylde,
K ra ft og D rift, som man nu og da ved Guds Naade kunde have.«
Men i samme Skrivelse har han ogsaa Børnenes legemlige Tarv
for Øje, idet han v arm t anbefaler, a t Drengen »med det svage Ben«
overdrages til Økonomens Varetægt, »da Chirurgus synes a t negli
gere Drengens Svaghed«, og derpaa fortsæ tter han:
»Nu a t Børnene slaaes ud paa Kroppen med store Blegner,
da kunde det være godt, at 1) hvert Barn fik sit eget Sengested,
og a t 2) paa hver Skole (Klasse) i det m indste blev gjort en Laage
af et P ar Vindvesruder, paa det Damp, slem Stank, af de mange
Børn udi et lidet Rum , og Usundlied kunde have bestandig F a rt
om Dagen derigennem.«