232 / 360
224
ligesom han ogsaa lider samme Skæbne som denne a t blive b o rt
vist paa Grund af sin separatistiske Besvarelse af de to Spørgs-
maal om Alterens Sakramente.
Sit Afslag paa Anmodningen om a t blive Ewalds Kapellan for
mulerer han saaledes:
»Paa nærværende Tid findes 3 Slags Lemmer i Waisenhuset,
saa v id t jeg anser det, i Relation til Præ stetjenesten: 1) De som
synes a t kunne være P ræ st foruden, det er Separatister; 2) De,
som in te t forstaar, hvad ret er i denne Sag, og derfor maa lade
det gaa, som det kan ; 3) De, som gierne ønske Præsteforret-
ningens Rigtighed i Waysenhuset. — Nu bliver det P ræ ste
tj enestens fornemste Øjemærke a t bringe disse underskeedelige
og adskilte Lemmer til eet Sind og een Mening i deres Bekj en
delse, Tjeneste og Gerning; men naar de høje H errer ikke i alle
Maader er forvissede om itzige Præsts (o: Ewalds) Sam tykke til
en Capellans Vocation«,
saa vil Kapellan og P ræ st ikke kunne arbejde i Fællesskab, og
derfor tø r han ikke paatage sig Embedet.
Da han sammen med Dannefer v a r blevet afskediget d. 7. Ok
tober 1734, indsendte han sammen med denne en Skrivelse til
D irektionen og anmoder om en Udskrift af Direktionsprotokollen
af den Dom, der er overgaaet dem og deres Besvarelser af de dem
forelagte Spørgsmaal,
»paa det a t vores Navn og Ryg te iblandt Onde og Gode ikke af
Mangel paa Bevis i behøvende Tilfælde skulde roullere under
enhvers Discretion, hvad Sag og Aarsag de end ville tillægge
os, fordi vi ere komne fra Waisenhuset, da det ellers er for Gud
og upartiske Mennesker vitterligt, a t vi h ar gaaet ganske stille
udi et christeligt Liv og Levnet, al den Tid vi har staaet i Tjene
sten, og med Flid og Omhyggelighed ved Guds Naade søgt at
bevares uden Skyld i de Ting, som ellers af den almindelige Hob
i og uden Waisenhuset ere os blevne imputerede, ju st fordi vi
stode i et Slags Læreembede der; men da det er kommen dertil,
a t den rene Sandhed tolereris ikke længere, endog i Waysen
huset, saa forsikre vi De Høye Herrer, a t vi ikke alene villigen
og med Glæde giver vore Personer til Pris for Sandhedens Skyld,
men endog Navn og Rygte, da det er vor H jertens Ønske og
Bemøyelse, a t vi kunde som i alle Ting bevise os som Guds
Tjenere.«
De henviser fremdeles til, a t Christian VI selv for ko rt Tid siden,
uden at de havde ansøgt derom, havde villet udnævne dem til
Præster, men de havde afslaaet dette T ilbud af Hensyn til Nadver-
spørgsmaalet, men de kunde ikke tro, a t det m aa tte være Kon
gens Mening a t forvise dem fra Børnenes Undervisning, derfor maa
de for deres gode Samvittigheds Skyld og for deres gode Navn