senhuset, og de Exercitia, der holdes paa Komm unitetet, er Ad
junkterne til ingen N ytte, men til stor H inder baade i deres egen
og andres Opbyggelse.
Da han ikke ansaa sig for habil til Præstegerningen, svarer han
Nej til Direktionens Opfordring til a t søge Kapellantjenesten, men
beder om et eller andet verdsligt Embede ved forefaldende Lej
lighed.
»jeg lover da aldrig a t søge noget Embede uden det, jeg kan
have Bekvemhed til a t betjene og saa, i hvad mig betroes, for
holde mig som en ret og stille tro Undersaat.«
Angaaende Nadverspørgsmaalene gav han en forbeholden E r
klæring, men tilføjede, a t han aldrig kunde finde paa a t tale med
Børnene om slige Sager.
I Oktober 1735 blev han af Kongen udnævnt til Skriver ved
Antvorskov Birk, men viste her separatistiske Tilbøjelighed.
Han opnaaede a t blive Kancelliraad. H an var gift med Cecilie
K irstine, f. Lind, og deres Søn var den juridiske Professor H. N.
Nissen, der døde 1875.
(Rørdam, Biogr. Leks. X II. 297).
1732—1735.
Hans Rasmussen Lindegaard,
der 1755 blev Stiftelsens P ræ st (se
Præsterne).
1728—1736.
Simon Sørrensen.
Var Skrivemester og sam tidig Bestyrer af Vajsenhusets Boglade,
derved gik det lidt ud over Skriveundervisningen, hvorfor D irek
tionen foreslog, a t der gives 10 Rdl. til en, der kan informere 4
Timer i Regnen og Skriven, hvortil »Børnene højlig trænge og snart
mere end til det idelige Hængen over deres catechetiske Bøger«.
Man an satte derfor
1736—1737.
N iels Feld
til Regne- og Skrivemester, men han virkede kun som
saadan i et Aar.
1735—1736.
Matthias Jacobsen Vogelius.
Fød t 1710 i Øsløs, hvor Faderen, »en af S tiftets lærdeste Præster«,
var Præst.
S tudent 1728, cand. theol. 1734; Præceptor 1735, men allerede
Aaret efter P ræ st paa Norderø paa Færøerne, 1743 Sognepræst i
Vorgod og Vium, Ribe Stift, hvor han døde 1764.
(Wiberg).
1735—1741.
Andreas Schougciard.
Blev Præceptor i Nissens Sted 1735; holdt 1738 Prøveprædiken
for a t blive Kapellan ved Stiftelsen, men fik ikke Embedet. H an