235 / 360
227
synes iøvrigt a t have tag e t sig alvorligt navnlig af Pigebørnenes
Undervisning og har i hvert Fald ikke væ ret bange for a t sige sin
Mening. Flan meddeler derfor Forstander
Hoier,
at Pigerne blev
daarligt underviste af Læremoderen — Enke Lewesen — , thi
»enten de arbejder der i to Timer eller fjorten Dage, da er det
ens meget, th i det lidet, de kan, har de læ rt af den i 1735 afdøde
Læremoder F ru von Hagen.«
Han ud taler tillige Ønsket om, a t Pigebørnene maa komme ud i
den friske Luft:
»der gaar saa mange herinde ovenpaa hverandre, a t de dog i
det m indste een Gang om Ugen maa komme ud og faa noget
Luft, hvilket de gunstige D irektører efter Medicus’s Sigelse og
den sunde Fornuft h a r holdt for a t være Børnene tjenligt. H ar
Velbaarne Hr. E ta tsra ad (Hoier) afgiort det for sig, hvad jeg
dog ikke vil tro, a t Pigerne den hele Sommer ikke skal komme
ud, da haaber jeg, na ar han faar disse Linier, a t han faar et andet
Sind, hvis ikke, vil jeg have det lagt paa hans egen Samvittig
hed, om Børnene creperer eller bliver syge.«
I Februar 1741 søgte han Afsked og blev rimeligvis Præst, men
findes dog ikke i Wibergs Præstehistorie.
1735—1737.
Peder Hansen Buch.
F ød t i København 1706, cand. theol. 1728, Informator og Agge-
rups Medhjælper ved K orrekturen; 1737 Kapellan i Nyborg og
Marts 1742 Sognepræst i Ebeltoft, men døde et P ar Maaneder efter.
P aa Forstander Hoiers Opfordring giver han en Indstilling om,
hvilke Vajsenhusdrenge der m a atte egne sig til a t blive K ateket
eller H andelsbetjent ved den grønlandske Mission og anbefaler af
nederste Klasse:
»Een med godt Helbred, maadeligt Nemme, men et Ansigt,
der lover Alvorlighed og Stadighed, sam t to, der er bequemme
til Handel«,
og han slu tter Indstillingen med:
»Naa, Gud kan giøre sto rt ud af lidet og ud rette meget ved
Børn, H an kan ogsaa efter sin Barmhjertighed g'iøre disse Børn
til Mænd og instrum enter til Evangelii gode tu g t bland t H ed
ningerne.«
(Wiberg).
1735— 1737.
Frederik Christian Seerup.
Rimeligvis fra Fyen; cand. theol.; ansat 1735 og død i sin Stil
ling som Præceptor 14. Septb. 1737.
Da der paa D irektionsmødet i August 1737 blev forhandlet om
»Børnenes og Præceptorernes megen Svaghed, som syntes a t komme
15
*